ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
149 pr. Enhed altsaa ikke svinge, til en Bygning bruges samme Mængde Træ i et Aar, hvor der bygges lidt, som i et Aar, hvor der bygges meget. Tabellens Tal viser imidlertid det modsatte, i de Aar, hvor der bygges meget, synker Forbruget af Træ pr. En- hed og stiger omvendt, naar der bygges lidt. Dette skyldes Træ- lagrene, disse maa som Regel være store, dels ai Hensyn til Træets Lagring for at tørres, og dels fordi det er en Vare, dei ikke hurtig kan skaffes til Veje, netop naar der er Brug for den, den skal væsentlig sejles hertil fra nordlige farvande m. m. Kon- junkturerne Tor Handelen med Trælast maa ogsaa regne med andre Forhold ved Siden af Efterspørgslen, Trælasten er ikke med fabriksmæssig Nøjagtighed til Stede paa Afskibningspladserne, Naturforhold gør her deres Indflydelse gældende. Det er iøvrigt Forhold, der gælde omend maaske oftest i ringere Grad for mange andre Varer. Indførslen af Trælast retter sig altsaa ikke fuldt ud efter Byg- geriets, og derfor vil det gaa saaledes, at i Aar med meget Byggeri tages der af Lagrene i et Omfang, saa at de formindskes; en Del af Forbruget skaffes til Veje paa denne Maade. Indførslen skaffer en formindsket Del deraf, og udmaalt efter Indførselsmængden vil da Forbruget pr. Enhed synke; omvendt gaar i Aar med ringe Byggeri en Del af Indførslen til at fylde Lagrene, den bruges ikke, men fordelt paa Enhed vil der fremkomme en større Mængde. En Sammenstilling af Indførslen af Trælast med Byggearbejdet, giver derfor ikke nogen Oplysning; man faar nogle Tal, men de vides ikke at svare til Virkeligheden. Dette sagde nu ikke noget, hvis disse Tals Svingninger ophævedes ved at tage deres Gennem- snit îor en ikke ret lang Aarrække. Men det sker ikke en Gang, hvad man kan se af Tabellen, hvor flere Gennemsnit er taget endog langt ud over den Aarrække, der burde bruges. Tabellens Tal er de ved Udregningen direkte fundne, altsaa dc Tal, der i det Foregaaende gentagende er betegnede som værende uden Be- tydning i og for sig og kun havende Betydning ved deres ind- byrdes Forhold. Her har det imidlertid været nødvendigt at bi- beholde dem, thi her har de den særlige Betydning, at man ønsker for hvert Aar at sammenligne Tallene for de forskellige Gennem- snit for at se, hvor ens de er, og hvorledes Svingningerne ud- lignes. Men endog ved 15, ja ved 25 Aar, faas ikke en Jævn Udvikling. Denne fremkommer vel i ikke ringe Grad navn ig ve 25 Aars Gennemsnit, men den glipper dog, thi efter 1870 <oni'n°’ der vel som ventet, en Nedgang i Tfæforbruget, men e