Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
pr. Enhed altsaa ikke svinge, til en Bygning bruges samme
Mængde Træ i et Aar, hvor der bygges lidt, som i et Aar, hvor
der bygges meget. Tabellens Tal viser imidlertid det modsatte, i
de Aar, hvor der bygges meget, synker Forbruget af Træ pr. En-
hed og stiger omvendt, naar der bygges lidt. Dette skyldes Træ-
lagrene, disse maa som Regel være store, dels ai Hensyn til
Træets Lagring for at tørres, og dels fordi det er en Vare, dei
ikke hurtig kan skaffes til Veje, netop naar der er Brug for den,
den skal væsentlig sejles hertil fra nordlige farvande m. m. Kon-
junkturerne Tor Handelen med Trælast maa ogsaa regne med
andre Forhold ved Siden af Efterspørgslen, Trælasten er ikke med
fabriksmæssig Nøjagtighed til Stede paa Afskibningspladserne,
Naturforhold gør her deres Indflydelse gældende. Det er iøvrigt
Forhold, der gælde omend maaske oftest i ringere Grad for mange
andre Varer.
Indførslen af Trælast retter sig altsaa ikke fuldt ud efter Byg-
geriets, og derfor vil det gaa saaledes, at i Aar med meget Byggeri
tages der af Lagrene i et Omfang, saa at de formindskes; en Del
af Forbruget skaffes til Veje paa denne Maade. Indførslen skaffer
en formindsket Del deraf, og udmaalt efter Indførselsmængden vil
da Forbruget pr. Enhed synke; omvendt gaar i Aar med ringe
Byggeri en Del af Indførslen til at fylde Lagrene, den bruges ikke,
men fordelt paa Enhed vil der fremkomme en større Mængde.
En Sammenstilling af Indførslen af Trælast med Byggearbejdet,
giver derfor ikke nogen Oplysning; man faar nogle Tal, men de
vides ikke at svare til Virkeligheden. Dette sagde nu ikke noget,
hvis disse Tals Svingninger ophævedes ved at tage deres Gennem-
snit îor en ikke ret lang Aarrække. Men det sker ikke en Gang,
hvad man kan se af Tabellen, hvor flere Gennemsnit er taget
endog langt ud over den Aarrække, der burde bruges. Tabellens
Tal er de ved Udregningen direkte fundne, altsaa dc Tal, der i
det Foregaaende gentagende er betegnede som værende uden Be-
tydning i og for sig og kun havende Betydning ved deres ind-
byrdes Forhold. Her har det imidlertid været nødvendigt at bi-
beholde dem, thi her har de den særlige Betydning, at man ønsker
for hvert Aar at sammenligne Tallene for de forskellige Gennem-
snit for at se, hvor ens de er, og hvorledes Svingningerne ud-
lignes. Men endog ved 15, ja ved 25 Aar, faas ikke en Jævn
Udvikling. Denne fremkommer vel i ikke ringe Grad navn ig ve
25 Aars Gennemsnit, men den glipper dog, thi efter 1870 <oni'n°’
der vel som ventet, en Nedgang i Tfæforbruget, men e