Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
riets, hvilket jo ogsaa skulde være Tilfældet, naar de sidste er
Aarsag til de første.
En videre mathematisk Bearbejdelse af dette Problem vilde
maaske kunne føre til en Konstruktion af det virkelige Træforbrug.
Herved vilde da bl. a. yderligere kunne findes, hvilken Rolle
Lagrene spiller og om den er forandret, noget der har en mere
almindelig Interesse i Henhold til, hvad der Side 95 er sagt om
Ønskeligheden af en nøjere Indtrængen i Spørgsmaalet om, hvor-
ledes et samtidig stærkt Opsving af den økonomiske Virksomhed
over hele Verden kan ske. Det hævdes jo, at den moderne Ud-
vikling af Kommunikationsmidler og Omsætning skal have for-
mindsket Lagrenes Størrelse og Betydning i afgørende Grad,
interessant vilde det være paa et enkelt Omraade at undersøge,
hvorledes det der er gaaet. En blot Betragtning af I abel XXIV
kan nok ved at se paa de Treaars Gennemsnit give det Indtryk,
at de efter 1870 svinger noget mindre end før. Herved maa dog
ikke overses, at det i det mindste delvis skyldes, at selve Bygge-
riets Svingninger er formindsket. I 90erne er der dog mulig
kommet en større Jævnhed, der kunde skyldes Formindskelse af
Lagrenes Betydning, men meget synes det ikke at have været, thi
efter 1900 indtræder igen ret store Bevægelser.
Naar derpaa O lasforbruget skal betragtes, møder der ganske
andre Forhold. Glas er en ren fabriksmæssig Frembringelse, dertil
let at forsende og kommer fra nærliggende Lande. Det kan altsaa
til enhver Tid hurtig skaffes til Veje, og Indførslen kan i høj
Grad rette sig efter Efterspørgslen, efter Byggevirksomheden, som
for denne Vare udjævner sine Svingninger en Del paa Grund af
Reparationsforbrugets betydelige Omfang. Tabel XXIV viser da
ogsaa, at det aarlige Forbrug pr. Enhed ikke svinger meget, og
man behøver kun at gaa til Femaars Gennemsnit for at faa en
saa godt som jævn Talrække, ja det er i Virkeligheden saaledes,
at fra Slutningen af 60erne er tre og fem Aars Gennemsnit i
Reglen omtrent ens, saa at man godt kunde nøjes med de første.
Lagrene spille altsaa ved Vinduesglas ingen mærkbar Rolle her i
Landet, noget andet er, hvorledes det gaar dermed ved Fabrikkerne.
Man kan derfor opstille følgende Liste over Glasforbruget pr.
Enhed efter dets Femaars Gennemsnit, idet Tallet for 1870 sæt es
lig 100, fra 1851 1866 haves ingen Oplysninger, da de forske ige
Glasvarer ikke er specificerede i disse Aars Handelsstatistik.