Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

157 Omstændigheder, som har øvet deres Virkning indenfor England. Forholdene i England er tidligere udviklede og derpaa naaede til en vis Konsolidation, bl. a. af den Hævning af Prisniveauet som højere Løn bevirker og som atter søges bødet paa ved endnu højere Løn osv.; efter at en saadan Konsolidation er naaet, for- mindskes da Forandringerne. Paa samme Maade kan man tænke sig at finde Grunden til, at Lønnen for Murersvende i København 1835—1845 ikke steg saa stærkt som i Randers, i denne sidste By kan Udviklingen antages at have været tilbage i Forhold til København, og Fremgangen kunde derfor blive forholdsvis stærkere. Hertil svarer Forholdet mellem Fremgangen for Svende og Ar- bcjdsmnæd i Randers — formodentlig ogsaa i København —, eller mellem Landarbejdere og Haandværksfagene. Deles hele Perioden i sine Halvdele, saa steg Lønnen for Murer- og Tømrersvende i København 1835—1870 fra 69 til 100 eller med 45 pCt, i 1870 —1906 derimod med 65 pCt., men for de andre Kategorier var Stigningen langt større i den første end i den sidste Halvdel af Tidsrummet. Disse Betragtninger vedrører det foreliggende Spørgsmaal, fordi de giver Indtryk af, at de Fag, hvormed Danmark er re- præsenteret, trods deres Faatallighed repræsenterer mere omfattende Omraader, thi det synes at have vist sig, at et Lands Arbejdsløn, naar længere Perioder betragtes, i Hovedtrækkene vil forandre sig ens for alle Fag, noget der da ogsaa har Sandsynlighed for sig. Kun vil der indtræffe Tider, hvor lokale Forskelle kan blive frem- trædende for senere at udlignes. Med større Sikkerhed kan da den af Assuranceprisen fundne Løn sammenlignes med den virkelige Løns faa Repræsentanter. Det viser sig saa, at begge Udtryk for Lønnen harmonerer ! ikke ringe Qrad, et Blik paa de to Tabeller viser dette. Havde dette ikke været Tilfældet, kunde det stamme fra, at Arbejdslønnen burde være udregnet af Assuranceprisen ved at anslaa Matenal- udgiften i 1870 ikke til V2> men t. Eks. til 7b eller s/3, men de er der altsaa ingen Grund til at prøve. Man kan derfor sige, at der har vist sig at være en eller anden Forbindelse maaske en lignende som den ved den her anvendte Methode tilfældig fundne men i hvert Fald en nøje Forbindelse mellem Assurancepi isen og den Faktor, Arbejdslønnen, der har foraarsaget dens ' man er berettiget til at drage den Slutning, a e c * have været Tilfældet med en Assurancepris, der ikke i Hoveds g svarede til de virkelige Forhold.