Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
Noter til Side 8.
Offentlige Bygninger i København.
For at kunne sammenstille Assurancesummen med Etagearealet
maa det prøves undersøgt, om ikke de offentlige Bygninger for-
hindrer en saadan Sammenstilling, da de er medtagne i Assurance-
summen, men ikke i Etagearealet.
Skattekommissionen af 1900 opgiver i sin Beretning Assurance-
summen i 1899 for offentlige Bygninger (Statens, Kommunens og
offentlige og private Stifteisers Ejendomme) i København (Side
195) til 84 Mill. Kr., hvilket er 14 pCt. af den samlede Assurance.
For Købstæderne (Side 199) er de tilsvarende Tal 71 Mill, og 13
pCt., for Frederiksberg 12 Mill og 10 pCt, for Landdistrikterne
er ingen Oplysning. Bergsø opgiver i „Den danske Stats Statistik“,
3. D., Side 605, at der i 1848 var af kongelige og offentlige Bygninger
i København 298, i Købstæderne 629, og at Assurancen for disse
927 Bygninger var 18 Mill. Kr. Dette er kun 9 pCt. af den
samlede Assurance. Han opgiver ikke Assurancebeløbet for hver
af de to Parter for sig. Hvis det udgjorde omtrent samme Beløb
af den samlede Assurance i København og i Købstæderne, saa-
ledes som Tilfældet var i 1899, skulde der paa København falde
ca. 11 Mill.
Herefter skulde offentlige Bygninger nu spille en betydelig
større Rolle end forhen, deres Procent være blevet en halv Gang
større, fra 9 være steget til 13 à 14, men det er dog vist usikkert,
om det er Tilfældet. For Eks. 12 pCt. vilde i 1848 svare til 14
Mill. Forskellen fra 11 Mill, er saa ringe, at den let kan for-
svinde i forskellige Forhold, saaledes i selve Maaden, hvorpaa
Opgørelsen er sket (f. Eks. den Grad, hvori Stiftelser medregnes).
Endvidere kan Bygninger være assurerede mere fuldtud nu end
tidligere, ogsaa nu er enkelte, mere kostbare Bygninger, ikke for-
sikrede til fuld Værdi. Det gælder maaske særlig Kirker, af hvilke
en Del først efterhaanden er blevet forsikrede. Saaledes steg
næsten udelukkende af denne Grund Assurancesummen for Kirker
i Landdistrikterne fra 1871 til 1883 fra 29 til 42 Mill. Kr. (Na-
tionaløkonomisk Tidsskrift 2, Side 402, og Danmarks Statistik 1,
Side 692). Skattekommissionen, Side 166, opfører Kirker med 75
Mill. Kr. for hele Landet. De fleste Kirker er vel gamle, der er
ganske vist navnlig i den sidste Snes Aar bygget mange, men i
København, hvor det særlig er sket, løber Assurancen for de efter