Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

____________ _______ 187 Følgende Oversigt over Assurancesummerne kan da opstilles: Ialt OH. Bygn. København (incl. Indlm.) 1899 . . 672 Mill. 84 Mill. d. e. 12,6 Frederiksberg 1899 ............ 122 — 12 - - 10,0 Købstæderne 1899.............. 532 — 71 — - - 13,3 Landdistrikterne (excl. Indlm.) 1900 1583 —ca. 170 ■— __- 10,8 Hele Landet.................. 2909 — ca. 340 — - - 11,, Disse Procenttal synes ikke usandsynlige i deres indbyrdes Forhold. Frederiksberg er jo for en Del forsynet med offentlige Bygninger gennem København, Procenten for begge Byer under Et er 12,2. Snarest kunde man undre sig over det høje Tal for Købstæderne, men Tallene for Byerne er jo korrekte. Det for- klares vist ved Kirkerne. Ialt off. Bygn. Kirker København og Frederiksberg . . 96 Mill. 12 Mill. d. e. 12,6 pCt. Købstæderne . . 71 15 - - 21,0 Landdistrikterne ca. 170 48 — - - 28,! — Hele Landet ca. 340 — 75 — - - 22,0 — Disse Tal er jo særlig unøjagtige, ogsaa fordi Kirkerne ofte ikke er forsikrede for deres fulde Værdi, men de gaar dog rime- ligvis i den rigtige Retning. Beløbet for Kirker i København er dog mulig særlig meget for lavt. Antages offentlige Bygninger paa Landet, undtagen Kirker, at være blevet forøget fra 1900 til 1904 med 10 pCt., faar man en Sum for dem af ca. 130 Mill. Trækkes dette fra „Andre Vur- deringers 510 Mill., faas som Assurancesum for private Bygninger udenfor Landbruget paa Landet i 1904 ca. 380 Mill. Det til- svarende Tal fandt Skattekommissionen i 1900 at være 366 Mill, (incl. Mejerier), drages herfra Handelspladserne og Indlemmelserne i København, faas 300 Mill. Altsaa en Forøgelse fra 300 til 380 Mill, eller ca. 25 pCt. d. e. ca. 6 pCt. aarlig. Alt dette er jo kalkulatorisk, den Interesse, det har, er da ikke stor, udover at pege paa det samme, som er nævnt angaaende offentlige Bygninger i København, at det er Forhold, som der burde kendes niere til. Staten kræver i Anledning af de nu- værende Skatter saa mange Redegørelser fra private om deres Ejendomme, at det uvilkaarligt føles som rimeligt, at det offentlige ogsaa gør Rede derfor for sit Vedkommende. ______________________ _________________ ________