Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

190 II. Gaarde og Huse paa Landet. Beboelseshuse Avlsbygninger Gaard 60 Td. Ld. Beboelses- og A vis byg. 'Gaard 60 Td. Ld. Hus uden Jord Hus 3 Td. Ld. J. 21 22 J. 23 L. 24 J. 25 L. 26 J. 27 L. 28 Jord-, Funderings- og Murer- arbejde 40,5 45,3 47,6 42,5 41,9 38,2 41,7 43,8 'I ømrerarbejde 27,9 27,4 31,3 31,9 48,3 58,8 40,9 36,6 Snedkerarbejde incl. Beslag 11,3 *) 16,6 12,4 *) 14,8 0,3 0,5 •8,6 9,7 Smedearbejde ! — — 2,2 0,3 0,6 Jernstøberarbejde 8,8 7,4 7,7 7,3 5,0 2,2 4,6 5,2 Malerarbejde 8,5 1,8 1,0 1,6 0,3 — 0,9 1,8 Glarmesterarbejde 1,2 — __ — — — Blikkenslageraebejde ' 1,8 1,6 — — — — — Forskelligt — 1,9 2,0 — 2,8 2,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 ; 100,0 100,0 -r- ■ n Tag Tegl Tegl Pap Straa Pap Straa ! Pap Straa i ag i pCt af Byggesum ... 10,5 10 9 6 17 14 12 7 *) Incl. Glas og Maling. Fordelingen af Udgifterne for Qaarde og Huse paa Landet er beregnet efter „Byggeplaner til Bøndergaarde og Huse med og uden Jord, udgivne af det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab 1895“, hvori findes de to her brugte belønnede Konkurrencear- bejder af Arkitekt Knud A. Ludvigsen (ovenfor betegnet med L.) og Arkitekt J. P. F. Jørgensen (betegnet med J.). Udgifterne til Tag er opførte for sig selv i Ludvigsens Overslag (under Murer- eller Tømrerarbejde eftersom det er Tegl- eller Straatag), for Jørgensens Overslag har jeg kalkuleret dem efter en Pris af 80 Øre pr. Kvadratalen for Tegltag (beregnet af Ludvigsen) og 60 Øre for Paptag, 40 Øre for Straatag. Den betydelige Reparations- udgift ved Straatag finder ikke Udtryk heri. Det har været nødvendigt at danne sig en Forestilling om Udgiften til Tag, fordi de forskellige Arter af Tagdækning er saa forskellige, at man ikke kan vælge en af dem til Repræsentant for alle. Men det viser sig dog ved Sammenstilling af de to Arki- tekters Overslag, at Udgiftsposterne fordeler sig ens nok til, at man kan vælge Arkitekt Jørgensens som Repræsentant for Land- brugsbygninger af den projekterede Art, hans Overslag er nemlig for vort Formaal det bedst specificerede, og man faar da følgende Fordeling: