Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

I. Indledning. I de forskellige Beregninger, der er gjorte over Danmarks Na- J- tionalformue, har man ansat Bygningernes Værdi til deres Assurancesum, for Byerne med et beregnet Tillæg for Grundenes Værdi, og det kan jo ikke fragaas, at disse Assurancesummer er en af de sikkreste haktorer i den hele Beregning. Den sidste af disse Opgørelser er Skattekommissionens for Aaret 1900. Na- tionalformuen blev her udregnet til ca. 7 Miliarder Kroner. Den samlede Assurancesum for Landets offentlige og private Bygninger var samme Aar ca. 3 Milliarder eller 4/10 af hele Nationalformuen, det vil sige tre Gange saa meget som Værdien af Danmarks Land- brugsjorder, der ansloges til en Milliard. Siden 1900 er jo Bygge- riet fortsat i stor Maalestok, saa at Bygningsassurancen i 1910 ikke er langt fra at naa 4,5 Milliarder. Overfor saadanne Tal er det naturligt at betragte vore Byg- ninger og de Kapitaler, som de repræsenterer, ligesom den Maale- stok, hvori de forøges, og de Summer der aarlig medgaar hertil og til deres Vedligeholdelse, som en meget vigtig Faktor i vort økonomiske Liv. Det har da Betydning at undersøge disse For- hold nærmere, og det er dette, der skal forsøges i denne Afhand- ling at give nogle Bidrag til. Man kunde med de nævnte Tal for Øje afsige den Dom, at vi bygger for meget. Bygninger hvis Værdi er tre Gange saa store som Landbrugsjordens, Danmarks Rigdomskilde; den hvoraf vi er- nære os i saa stort Omfang. Denne Anskuelse vilde mulig finde Bestyrkelse ved at Assurancesummerne var 1835 ca. 380 Mill. Kr. 1870 - 1120 - 1906 - 3820 - og 1910 ca. 4400 Mill. Kr. Altsaa i 72 Aar en Stigning til det ti- dobbelte. Men allerede disse Tal viser, at der er andre Forhold V. Schou: Bidrag til Byggevirksomheden. 1