Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Efterskrift. Et Hovedtræk ved denne Afhandling er, at dens Undersøgelser i saa høj Grad hvile paa Assurancesummerne, og jeg har derfor særligt maattet undersøge disses Anvendelighed i saa Hen- seende. Efter Afhandlingens Afslutning er der imidlertid frem- kommet dels nogle Skrifter, dels velvilligst givet mig forskellige Oplysninger, der foranledige mig til nogle yderligere Bemærkninger om følgende tre Punkter: 1. Den officielle Statistiks Anvendelse af Assurancesummerne i Tabelværket „Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Juli 1909“. 2. Assurancevurderingernes Paalidelighed. 3. Den Omstændighed, som er omtalt Side 9, at naar en Byg- ning nedbrydes og erstattes af en ny, vil Assurancesummen (og Etagearealet) ikke forøges med den nye Bygnings Assu- rancebeløb men kun med Forskellen paa den nye og den nedbrudte Bygnings Assurancesum, idet jo det sidstnævnte Beløb udgaar, naar Bygningen forsvinder. Denne Art af Byggeri kan kaldes Erstatningsbyggeri. Det nævnte Tabelværk anvender Assurancesummerne meget. Det giver Oplysninger om dem, der ere værdifulde for specielle Undersøgelser t. Eks. Forsikringssummerne for Fabriksbygningcr og for offentlige Bygninger under Ejendomsskylden (dog kun i Landdistrikterne). Om selve Spørgsmaalet om Assurancesummer- nes Anvendelighed som Udtryk for Husenes Værdi hedder det Side 29: „Til Udskillelse af Bygningernes Værdi kan man imidler- tid ikke rette sig efter Assurancesummerne, da disse maa antages at være altfor høje. Dog er der næppe Grund til at mene, at dette Forhold stiller sig synderligt forskelligt for de forskellige V. Schou: Bidrag til Byggevirksomheden. 14