ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
209 summernes Paalidelighed, selv om det er givet, at denne Bedøm- melse kun omfatter vor Tid og ikke kan føres tilbage til tidligere Aar og derfor ikke have egentlig Betydning for en Undersøgelse, der gennem en lang Aarrække støtter sig til Assurancesummerne. Først kan gøres den Bemærkning, at sammenlignet med det omtalte Tabelværk har min Anvendelse af Assurancesummerne den Fordel, at jeg bruger dem som Udtryk for Husenes Byggeomkost- ninger, for Byggearbejdet, medens Tabelværket tænker paa Husenes virkelige Værdi i Øjeblikket, der fra den Gang de opførtes kan være forandret ved Slid og Ælde eller Konjunkturer (Købelyst, Beliggenhed, nye Jernbaners Anlæg etc.). Men ogsaa disse Om- stændigheder kunne jo antages, naar Gennemsnit tages for større Byer eller for hele Amter, at udjevne sig, saa de ikke forandre det indbyrdes Forhold mellem Assurancesummerne og Husenes Værdi, noget der altsaa heller ikke synes at være Tilfældet, naar der dømmes ud fra de Resultater, Tabelværket naar til. Det er netop Husenes Pengeværdi i Øjeblikket, der jo af- hænger af de nævnte Momenter, som ligger til Grund for den Sammenstilling af Assurance og virkelig Værdi, der findes i „Be- retning fra Overskyldraadet til Finansministeriet angaaende de i Aaret 1911 foretagne Prøveansættelser til Jordskyld“. Herved gives et stærkt Udtryk for den almindelige Mening, at Assurancen er for høj, men samtidig véd man altsaa, at denne Mening i dette Tilfælde ikke kan bruges som Maalestok for Assurancevurderin- gernes Paalidelighed. Ikke destomindre har det dog Interesse at efterse, hvorledes man under disse særlige Forudsætninger har formaaet at vurdere Husene, og hvilke Resultater det har ført til overfor Assurancesummerne. Ved Prøveansættelserne gjaldt det om at finde Jordens Værdi uden Bygninger, Besætning m. m. og det ønskedes, at der i Vur- deringerne saavidt mulig anførtes, med hvilken Værdi Bygningerne indgaa i Ejendommens Værdi i Handel og Vandel. Imidlertid gives der i Vurderingsreglerne slet ingen Vejledning for Udfindelse af Bygningernes Værdi, og denne har da ogsaa foraarsagét saa mange Vanskeligheder, at Resultatet næppe er blevet af stor Be- tydning i saa Henseende. Overskyldraadet udtaler sig herom i sine Bemærkninger om det hele boretagende og siger særligt om Bygningernes Værdi- ansættelse følgende. Der har ved Vurderingerne været Tvivl om, hvorledes Bygningernes Værdi skulde fastsættes. Bestemmelsen af Bygningernes økonomiske Værdi for Ejendommen volder særlig