Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
særlig paa den Maade, at Udviklingen af Etageareal og Assurance-
summerne i København sammenlignes, og at dette atter sammen-
holdes med Udviklingen af Assurancesummerne i de andre Landsdele
og af Københavns Assurancepris.
Københavns Brandforsikring omfatter iøvrigt efterhaanden kun
en mindre Del af Byen, idet den væsentlig forsikrer Ejendomme
i den gamle By, indenfor Voldene. Dens Andel af hele Assurancen
var i 1870 80 pCt., i 1906 40 pCt., Resten er for den langt over-
vejende Del forsikret i Landbygningernes Brandforsikring, hvilket
ogsaa er Tilfældet paa Frederiksberg. De forskellige Selskaber
blev i 1906 enige om at følge ensartede Regler for Vurdering af
Ejendomme i København og paa Frederiksberg. Da denne sidste
Bys Etageareal kendes, omend kun for en kort Aarrække, nemlig
fra 1891, ligger det nær at prøve at udregne dens Assurancepris.
En saadan Prøve giver imidlertid af forskellige Grunde et negativt
Resultat, hvorfor den kun kort skal omtales uden at medtage andet
end Hovedpunkterne.
Assuranceprisen pr. Kvadratalen Etageareal bliver paa Fre-
deriksberg næsten ens i 1891 og 1908, nemlig i det første Aar
34,6, i det sidste 35,2 Kr., i 1907 var den 34,5 Kr. I Mellemtiden
var den synkende til 1899 33,0 Kr., steg derpaa med lidt Sving-
ninger, først fra 1904 steg den i samme Forhold som i København.
Ejendommeligt er det ogsaa, at den i 1891 var 20 pCt. højere
end i København, fra 1904 kun 6 pCt. højere. Alt dette grunder
sig uden Tvivl paa særlige Forhold for Frederiksberg. En Grund
er, at Etagearealet ikke her, i det mindste ikke fra Begyndelsen,
omfatter alle Ejendomme, men kun de, der fik Vand fra Vandværket,
det siges derfor (Statistiske Oplysninger om København og Fre-
deriksberg, Hefte 5) kun at være en tilnærmelsesvis rigtig Op-
gørelse, men dog tillige at kun faa Ejendomme er udelukkede fra
den. Dog har altsaa Etagearealet i 1891 været noget større end
opgivet og ligesaa i aftagende Grad for de følgende Aar, eftersom
Vand er blevet indlagt i de gamle Huse, der ikke har haft det. Det
er endvidere naturligt nok, at Boliger paa Frederiksberg, med den
mere velhavende Befolkning, har været kostbarere end i København.
Men dette Forhold er jo i Aarenes Løb forandret en Del og der-
ved Prisforskellen formindsket, og den Forandring, der er sket,
har gjort Forholdenes Udvikling paa Frederiksberg ekstraordinær.
Samtidig er dette imidlertid et Eksempel paa Manglerne ved Etage-
arealet som Maal, noget, der kun kan overvindes ved at tage
Gennemsnit af større Omraader end Frederiksberg, og saa jo