ForsideBøgerBidrag Til Undersøgelse A…mark I De Sidste 75 Aar

Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

Forfatter: V. Schou

År: 1911

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: København

Sider: 221

UDK: 69 Sch

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
19 kan skønnes, kan Assurancen fuldt ud bruges til at undersøge Byggevirksomhedens Perioder, Assuranceprisens Moment bevirker ikke nogen Forstyrrelse heri. For en Ordens Skyld bemærkes, at med Byggevirksomhed förstaas her kun dens ene og Hoveddel: Nybyggeriet, den anden Del: Reparationsarbejdet, vil senere blive behandlet. Rotationsperioder. Man kan maale en Bølges Bredde ved Afstanden fra det ene Bølgebjerg til det andet, eller fra den ene Bølgedal til den anden. For det økonomiske Livs Bevægelser plejer man at maale fra Dal til Dal. Gangen i Bevægelsen er fra Stilstand til begyndende større Virksomhed, derpaa „Højkonjunktur“, saa Nedgang til paany indskrænket og tilsidst atter stillestaaende Virksomhed, for derpaa at begynde paany med den samme Rotation. Minimum — Maximum — Minimum i det aarlige Byggeri, det er de Perioder, som her skal betragtes. A. Almindelige Perioder. Assurancesummernes Tilvækstprocenter for hvert Aar skal altsaa udregnes og sammenstilles for at finde deres Rotations- perioder. Dette vil dog her ske saaledes, at man ikke nøjes med at tage Procenttallet for de enkeite Aar, men et Gennemsnit af dette Tal og de tilsvarende Tal îor det foregaaende og efterfølgende Aar, et Treaars Gennemsnit, disse Tal findes i Tabel II. Det er altsaa ikke saaledes, at Aarrækken fra 1835 deles i Treaar, som hver kun er repræsenteret af et Tal, derved kunde jo Bevægelsen kun følges for hvert Treaar og ikke som nødvendigt er for hvert Aar. Det er ikke Treaar, men aarlige Treaars Gennemsnit, der opereres med, hvert Aar er repræsenteret af sit Tal undtagen det første og sidste i den hele Aarrække, som jo maa bortfalde, da de ikke har noget her medtaget henholdsvis forudgaaende og efterfølgende Aar. Grunden til at saadanne Treaars Gennemsnit maa foretrækkes, er, at Tallene for de enkelte Aar let kunne faa en ret tilfældig Betydning. Det har for Eksempel ingen Interesse for den periodiske Udviklingsgang af Byggeriet, om et Aar har haft særligt uheldigt Vejr, der har indskrænket Byggetiden. Kun i Almanakken er Aarene skarpt adskilte, i Virkeligheden glider det ene over i det næste, ligesom det er en Fortsættelse af det foregaaende. Derfor faas større Kontinuitet i Udviklingen og derved et sandere Billede 2*