Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar
Forfatter: V. Schou
År: 1911
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: København
Sider: 221
UDK: 69 Sch
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
kan skønnes, kan Assurancen fuldt ud bruges til at undersøge
Byggevirksomhedens Perioder, Assuranceprisens Moment bevirker
ikke nogen Forstyrrelse heri.
For en Ordens Skyld bemærkes, at med Byggevirksomhed
förstaas her kun dens ene og Hoveddel: Nybyggeriet, den anden
Del: Reparationsarbejdet, vil senere blive behandlet.
Rotationsperioder.
Man kan maale en Bølges Bredde ved Afstanden fra det ene
Bølgebjerg til det andet, eller fra den ene Bølgedal til den anden.
For det økonomiske Livs Bevægelser plejer man at maale fra Dal
til Dal. Gangen i Bevægelsen er fra Stilstand til begyndende
større Virksomhed, derpaa „Højkonjunktur“, saa Nedgang til paany
indskrænket og tilsidst atter stillestaaende Virksomhed, for derpaa
at begynde paany med den samme Rotation. Minimum — Maximum
— Minimum i det aarlige Byggeri, det er de Perioder, som her
skal betragtes.
A. Almindelige Perioder.
Assurancesummernes Tilvækstprocenter for hvert Aar skal
altsaa udregnes og sammenstilles for at finde deres Rotations-
perioder. Dette vil dog her ske saaledes, at man ikke nøjes med at
tage Procenttallet for de enkeite Aar, men et Gennemsnit af dette
Tal og de tilsvarende Tal îor det foregaaende og efterfølgende
Aar, et Treaars Gennemsnit, disse Tal findes i Tabel II. Det er
altsaa ikke saaledes, at Aarrækken fra 1835 deles i Treaar, som
hver kun er repræsenteret af et Tal, derved kunde jo Bevægelsen
kun følges for hvert Treaar og ikke som nødvendigt er for hvert
Aar. Det er ikke Treaar, men aarlige Treaars Gennemsnit, der
opereres med, hvert Aar er repræsenteret af sit Tal undtagen det
første og sidste i den hele Aarrække, som jo maa bortfalde, da
de ikke har noget her medtaget henholdsvis forudgaaende og
efterfølgende Aar.
Grunden til at saadanne Treaars Gennemsnit maa foretrækkes,
er, at Tallene for de enkelte Aar let kunne faa en ret tilfældig
Betydning. Det har for Eksempel ingen Interesse for den periodiske
Udviklingsgang af Byggeriet, om et Aar har haft særligt uheldigt
Vejr, der har indskrænket Byggetiden. Kun i Almanakken er
Aarene skarpt adskilte, i Virkeligheden glider det ene over i det
næste, ligesom det er en Fortsættelse af det foregaaende. Derfor
faas større Kontinuitet i Udviklingen og derved et sandere Billede
2*