Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

29 her i Landet, i dem bortfalder den fælles Opgangsperiode i 40erne, den der var fundet for Byerne i 80erne og de særlige for Land og By i dette Aarhundrede, hvilke Perioder altsaa maa opfattes som værende af forholdsvis mindre Betydning. Det har den største Interesse at fastholde disse 3 Hoved- perioder; vi staar nu kort efter Kulminationen af en af dem. De to førstes Varighed har været 31 og 25 Aar for hele Landet, noget lignende for dets Dele, og mellem 1876 og det sidste Maximum ligger vei en lignende Tid. Den Bølgedal, som vi nu er i, vil vel derfor blive af ret lang Varighed, maaske godt en halv Snes Aar, hvilket jo ikke forhindrer, at mindre Opsving paa de enkelte Omraader kunne indtræffe og forløbe tidligere. 1 Landdistrikterne er vist Nedgangen slet ikke indtraadt endnu. Man maa jo stadig erindre, at her er Tale om Niaarsgennemsnit, saa at hvert Aar er en Afspejling af bl. a. de 4 efterfølgende Aar, og at derfor Aarene efter 1902 ikke kan medtages. For hele Landet er Bevægelsen størst i den første Periode indtil 1865, derefter lidt mindre. Som ved Treaarsgennemsnittet genfindes det ringe Byggeri i København indtil ca 1865, derefter har København Overtaget undtagen i Be- gyndelsen af 90erne, da der bygges lidt mere i Købstæderne; det laveste Byggeri findes i disse nemlig fra ca. 1860—75. Byggeriet paa Landet falder hele Tiden ret godt sammen med hele Landets, indtil ca. 1865 er det dog lidt større, er derefter i 10 Aar netop ens hermed og efter Midten af 70erne lidt mindre. Men i Hoved- sagen følges som sagt By og Land ad gennem hele Aarrækken. En Gang for alle kan det her bemærkes, at Landdistrikternes Byggeri er det, der mest paatrykker hele Landet sit Præg, det er det betydningsfuldeste. En ret almindelig Mening er, at hvert Tiaar eller omtrent hvert Tolvaar udgør en Periode af Op- og Nedgang. Men dette har ikke bekræftet sig her. Aarene i 60erne bragte intet saadant, men desto kraftigere gjorde 70erne det; 80erne bragte det kun for Byerne og 90erne først i sine sidste Aar, hvorefter da et sær- ligt kraftigt Opsving kom. Vil man søge bestemte Mellemrum, bør man snarere sige, at et Tidsrum omkring 25—30 Aar fører til særlig stor og almindelig Fremgang. Hertil kan sikkert med god Grund knyttes Betragtninger over, at det kræver lang Tid og stor Fornyelse af Menneskeslægten for gennem Tanker, Opfindelser og Forsøg at modne de store Fremskridt, saa at de kan træde ud i Virkeligheden. Men det maa dog ikke glemmes, at den virke- lige Højkonjunktur ikke er noget ganske for sig selv; den baade