Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

36 Aar før og efter, og en saadan Udvikling kan jo ogsaa ske inden- for de 72 Aar selv. Men det vilde ikke hjælpe overfor Svingnings- tallene. For at blive ved Eksemplet kommer altsaa Forskellen paa 93 og 86 af, at Forholdet mellem de tre Summer for A ikke er det samme som Forholdet mellem de tre Summer for D. Forholdet mellem de sidste er imidlertid konstant, det er Forholdet mellem Aarenes Antal. Forholdet mellem Normalernes Summer A bestem- mes derimod af Turnus og paavirkes særlig stærkt af Afvigelser derfra. Det er tillige saaledes, og det er Hovedsagen, at en saa- dan Paavirkning ikke senere kan udlignes. Den Indvirkning Bygge- riet 1835—44 har haft, kan ikke senere udlignes, thi da Byggeriet i disse Aar har været særligt ringe, skulde det udlignes ved, at det i andre Aar var særligt stort, men det bliver jo saa langt fra en Udligning af Forskellen paa 93 og 86, at tværtimod For- skellen paa Forholdet mellem A’s Summer bliver forøget. Derfor er Svingningstallene den bedste Prøve paa, om der er en Turnus, hvorpaa disse Normalers Princip jo er grundet, og der kan ikke ses andet, end at den viser sig at være til Stede. Man kan derfor gaa ud fra, at de giver et rigtigt Billede af Udviklingen. Noget helt andet er, at naar i Følge Tabel 5 deres Sum i 1835— 70 er for Købstæderne 3414, for Landdistrikterne 3545, altsaa om- trent ens, saa betyder det ikke, at Svingningerne har været ens. Dette er et særligt Forhold, det første af de to tidligere nævnte Punkter, og for at undersøge det, maa indføres nogle nye af Sving- ningstallene afledte Tal: Svingningsmængderne. Er Svingningstallet for et Aar for Eks. 70, saa angiver dets Afvigelse fra Normalens, Svingningens Størrelse, eller som den her skal kaldes: Svingningsmængden. Denne er altsaa 100-r-70 = 30. Var Svingningstallet for det næste Aar 150 fik man 150 -j- 100 = 50, og Svingningsmængden for begge Aar tilsammen er 80. For at maale hvor store Svingninger, der har været i en Aarrække, maa man altsaa se bort fra Udjævningen mellem de enkelte Aar og ikke sige, at Svingningen i det første Aar var 30 pCt. under, i det næste 50 pCt. over Normalen, ialt 20 pCt. over denne. Ud- jævningen er i og for sig det afgørende, naar det gælder at finde Resultatet for Byggeriet i alle dets Svingninger, thi af den af- hænger det, hvormeget der er bygget i en vis Aarrække eller gennemsnitlig i hvert Aar. Men det er foreløbig ikke det, som det gælder at paavise. Hvad der her har Interesse, er en afslut- tende Undersøgelse af Svingningerne som saadanne, erindrende