Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

39 Denne Methodes særlige Interesse er, at den giver et for- skelligt Antal Aar for hver Grad af Byggeri, men dens Mangel er, at dette Antal varierer stærkt efter de forskellige Grænser, der vælges. For at undgaa Vidtløftigheder skal kun anføres hvor mange Aar, der kommer paa hver Grad i København, naar jævnt Byggeri ligger indenfor nedenstaaende Grænse, og hele Tiden 1835—1906 tages under Et. Jævnt Byggeries Grænser 75—125 80—120 85—115 90—110 Antal Aar m. ringe Byggeri 24 25 28 33 - jævnt — 31 24 19 12 - stærkt — 17 23 25 27 72 72 72 72 _ Man kan altsaa faa nogenlunde, hvad Resultat man vil for Aarenes Fordeling. Mulig vil man hæfte sig ved, at for Grænsen 80—120 fordeler Aarene sig næsten ligeligt paa hver af de tre Grader, men vælges de samme Grader for de andre Dele af Lan- det, er det ikke Tilfældet. De tre Tal bliver for Købstæderne 22, 31,’ 19, og for Landdistrikterne 23, 32, 17, altsaa omtrent som i København med Grænsen 75—125. Men da det, der skal undgaas, netop er at aabne Muligheden for selv ved sit Valg at influere paa Resultatet, saa er der ingen anden Vej at gaa end den først omtalte: lige mange Aar paa hver Klasse af Byggeri. Idet Fordelingen skal ske paa denne Maade, er det af nogen Interesse straks at erfare, hvad Grænserne for det normale Byggeri da vil blive, nemlig: 1835—1870 København .... 65—100 (35) Købstæderne . . . 59—103 (44) Landdistrikterne . 75—102 (27) Hele Landet . . . 73—100 (27) 1871—1906 1835—1906 91 — 121 (30) 77—115 (38) 86—118 (32) 82—118 (36) 87—116 (29) 86—108 (22) 93—116 (23) 82—110 (28) Grænserne for de forskellige Dele af Landet i hvert Tidsrum er altsaa nogenlunde ens, men heller ikke mere. Tallene i Paran- thes er Differencerne mellem øverste og nederste Grænse, de er en Del forskellige, gennemsnitlig er de ca. 30; det er ret snevre Grænser for „jævnt“, og det har nogen Betydning, da netop det jævne Byggeri jo ikke tænkes at bevæge sig meget op og ned.