Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

71 lige til 1906, og er ikke, som i Sammenligning med Hovedstaden, ophørt i 1890. Hele denne Udvikling er meget ejendommelig. Hovedstaden, der ellers i saa høj Grad er dominerende og voksende i Vælde, er det ikke med Hensyn til Byggeriet, og navnlig ikke, naar dette maales pr. Indb. Landdistrikterne er i Bygningsmasse og Assurance pr. Indb. naaet omtrent op paa Siden af Købstæderne, tiltrods for at disse er gaaet meget mere frem end København. Det er vanskeligt at finde Grunden hertil. Det er jo let nok at henvise til Landbrugets Fremgang og Byernæringers Etablering paa Landet, men hvorledes kan dette bevirke en saa meget stærkere Fremgang end i Byerne, naar saa mange Mennesker samtidig har søgt ind til disse. Man kunde da tænke sig, at det særlige Bybegreb, rig- tignok en uheldig Side af det, stadig udvikles mere, nemlig Stor- drift med Hensyn fil at huse Folk ved at gøre det mere „fabriks- mæssigt“ i store Lejekaserner. Det skulde altsaa føre til lavere Bygningsmasse pr. Hoved, men det modsiges dog vist af Huslejens Størrelse, selv om Byernes dyrere Byggegrunde tages i Betragtning. At Udviklingen har medført større Krav til Husrum ikke blot for Menneskene selv, men ogsaa for Næringsbrug, er jo det For- hold, der giver sig Udslag i den forøgede Assurance pr. Hoved. Men det skulde altsaa være saaledes, at dette Krav er steget mest paa Landet. Selv om det kan tænkes for Landbruget, kan det dog næppe være Tilfældet i det Omfang, som her er Tale om. Med Hensyn til, at Byernæringen har søgt ud paa Landet og der har behøvet Huse opført, for Eksempel Stationsbyerne, saa kan det have nogen Indflydelse paa Assurancens særlig stærke Forøgelse pr. Indb., den er jo i Forhold til Købstæderne vedblevet hele Tiden efter 1870. Men særlig stor Betydning har dette Forhold dog sikkert ikke, det vilde da have influeret paa Folke- mængden. Den naturligste Forklaring paa et særligt stort Byggeri pr. Indb. er en særlig stærk stigende Velstand. Det er omtalt, at en særlig forøget Velstand paa Landet skulde antages at forhindre Indvandring til Byerne, men det kan naturligvis ogsaa tænkes, at netop en Befolknings Stagnation forøger de enkeltes Velstand. Statens Skattestatistik (Statistisk Tabelværk 5. R. E. Nr. 4) Side 15, meddeler, at fra 1870 til 1903 synes den stærkeste Opgang i Ind- tægt pr. Person at være sket i Landdistrikterne, nemlig 75 pCt. mod 70 pCt. i Hovedstaden og 55 pCt. i Provinsbyerne, for hele Landet paa Grund af Byernes Vækst 80 pCt. Men dels meddeles