Bidrag Til Undersøgelse Af Byggevirksomhed I Danmark I De Sidste 75 Aar

75 Øerne. Forholdene i 1835 og 1906 er næsten ganske ens, fraset Bornholm, der har sin egen interessante Udvikling. Byggeriet pr. Indb. har altsaa været lige stærkt overalt. I Mellemtiden har der været nogle ikke ubetydelige Svingninger. For Sjælland for- holdsvis Tilbagegang, saa at sige hele Tiden, der knap er oprettet i 1906, noget lignende som gjaldt København i lang Tid. Lolland- Falster og Fyn havde derimod i 50erne en Periode med mere end gennemsnitlig Fremgang. Jylland. Resultatet af Sammenspillet mellem Byggeri og Folkeforøgelse er her i meget betydelig Fremgang for det nordlige Jylland, Tilbagegang for det øvrige Jylland. Det sydøstlige Jylland, der hele Tiden har de højeste Tal, svinger noget, mellem 1835 og 1880 nedad og atter op, efter 1880 nedad til 1901. Det sydvestlige Jylland gik tilbage til 1880, endda betydeligt, derpaa noget frem. 1901—1906 har Forholdene været uforandrede, i alle tre Dele af Jylland er altsaa bygget lige meget pr. Indb. Jylland og Øerne. Trods den forholdsvis stærke Fremgang i Jylland paa begge Omraader, har denne dog for Folkemængden været saa stærk, at Byggeriet ikke fuldtud har kunnet holde Trit hermed, Resultatet har været en lille Nedgang i Sammenligning med Øerne. Det samlede Resultat bliver da omtrent ensartet Fremgang i Landdistrikterne i hele Tidsrummet, dog størst i Jylland, særlig det nordlige. Alene denne Landsdel kan siges at have ydet et særligt Bidrag til Landdistrikternes i Forhold til Byernes særlig stærke Byggeri. Noget andet er, at Bygningsmasserne og Assu- rancen pr. Indb. stedse har været forskellig, nemlig højest paa Øerne og her som Regel højest paa Sjælland. I Jylland staar det sydostlige højest. Derimod er Forskellen mellem de to andre Dele ganske forandret. Assurancen pr. Indb. var 1835 i det syd- vestlige Jylland 202 Kr., i det nordlige 149 Kr., altsaa 100 mod 74, men i 1906 var Tallene 1000 mod 966, eller 100 mod 97, altsaa næsten ens. Forholdene i 1901 og 1906 staar ikke i Mod- strid med, hvad Skattestatistikken oplyser („De ny Statsskatter 1904—1905“), men iøvrigt skal der ikke gaas ind herpaa. Købstæderne. Her er den Forskel fra Landdistrikterne, at medens disse viste megen Uforanderlighed paa Øerne og mere Bevægelse i Jylland, saa er det omvendt for Byernes Vedkommende.