Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

7 det hele formrige Solsystem til en eneste af de om Solen kredsende Planeter, til Jordkloden. Den nærmeste Firstjerne, a Centauri, er i en Asstand, der endnu er 263 Gange ftørre end Tvermaalet af vort Solsystems Udstrækning, regnet til Apheliet af Kometen fra 1680, og dog ligger dette Aphelium 853 Gange længer borte fra Solen end vor Jord (Kosmos Bd. III. Amn. S. 149 No. 14). Disse Tal (Parallaren af a Centauri regnet til 0",9187) bestemme tillige tilncermel- sesviis Afstanden mellem en os nær Egn afFirstjernehim- Ieii og den antagne fjerneste Egn af Solsp stemet, saavelsom denne Grcendses Afstand fra Jordens Sted. Uranologten, som bestjæstiger sig med det, der opfylder det fjerne Verdensrum, vedligeholder sin gamle Berømmelse for paa Indbildningskraften at frembringe det stærkeste Ind- tryk af det Ophviede, deels ved det Ufattelige i de Rum- og Talforhold, den fremstiller, deels ved Erkjendelsen af det Ordnede og Regelbundne i Himmellegemernes Bevægelser, og endelig ved den Beundring, man pder de ved Iagttagelse og Granskning vundne Resultater. Denne Folelse af det Negelmcessige og Periodiste (t Bevægelsen) har saa tidligt paatrængt sig Menueffene, at man oste kan spore dens Ind- flydelse i de Sprogformer, som tyde hen paa Stjernernes ordnede Lob. Dertil kommer, at de Vove, man har udfundet at være de herskende i den himmelske Sphcere, maaskee ere meest beundringsværdige formedelst deres Simpelhed, da de alene grunde sig paa Mængden og Fordelingen af den opho- bcde vcielige Materie og dennes Tiltrækningskraft. Ind- trykket af det Ophoiede, naar det udspringer fra det Um aa« lelige og sandscligt Store, gaaer næsten ubevidst for os selv over i en endnu helere Kreds af Ideer paa Grund af det hemmelighedsfulde Baand, der forbinder det Oversandselige