Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

107 Série T. 18. 1846 p. 225.) I et Manuscript af Borda over hans Reise til de canariffe Oer i Aaret 1776, som op- bevares i Paris i Déptit de la Marine, vg for hvis Med- delelse jeg takker Admiral Nosilp, har jeg fundet Beviis for, at Borda har gjort det forste Forsog paa at undersøge en stor Hvides Indflydelse paa Heldingen. Paa Toppen af Pic de Teneriffa fandt han Heldingen 1° 15' storre end i Havnen ved Santa Cruz, sikkert en Folge af Lavaernes locale Til- trækninger, saaledes som jeg saa ofte har iagttaget dem paa Vesuv og de amerikanske Vulkaner. (Humboldt, Voy. aux R é g i o n s equinox. T. I. p. 116, 277 og 288.) For at undersøge, om ogsaa de dybe indre Rum i Jord- kloden, ligesom Holderne, virkede paa Heldingen, har jeg, under et Ophold i Freiberg i Juli 1828, med al den Om- hyggelighed, jeg er istand til, og hver Gang med Ommagneti- sering af Naalen, cmstillet et Forsog i et Bjergværk, hvor Steen- arten, Gneis, efter noiagtig Undersøgelse ingen Virkning havde paa Magnetnaalen. Schachtens Dybde under Overfladen var 802 Fod, og Forsksellen mellem Heldingen under Jorden og paa et Punkt, som laae noicigtigt lige ovenover paa Over- fladen, var rigtignok kun 2',06; men paa Grund af den Omhyggelighed, jeg anvendte, troer jeg dog af de i Noten45 anførte Resultater for hver enkelt Naal at kunne udlede, at Heldingen i Gruben (Churprinz) er storre end paa Overfladen af Bjerget. Det var at onste, at man, hvor man kan over- bevise sig om, at Steenarten i Bjerget ingen Indflydelse har, kunde faae Lejlighed til med Omhyggelighed at gjentage mit Forsog i Bjergværker, der som Valenciana med Guanaruato (Meriko) have en lodret Dybde af 1582 Fod, eller som de engelste Knlgruber med 1800 Fod, og den nu tilstoppede Eselsschacht46 ved Kuttenberg i Böhmen med 3545 Fods Dybde.