Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

133 En lignende Dannelse, men med endnu større Udstræk- ninger, viser sig i Sydhavet. De fluttede krumme Linier danne der en Oval mellem 20° nordlig og 42« Mig Brede; Hovedaren ligger i Lgd. 132° 20'. Det som især udgsor Forffjellen mellem denne sælsomme Gruppe, som for storste Delen tilhorer den sydlige Halvkugle og kun Havet, og den continentale i Ost-Asien, er, som allerede ovenfor er bemær- ket, Rækkefølgen af Afvigningslinierne med Hensyn til Stør- relsen af Afrigningen. I den forste aftager Afvigningen (den ostlige), og i den anden tiltager den (den vestlige), jo dybere man trænger ind i det Indre af Ovalen. Dette Indre af den fluttede Gruppe paa den sydlige Halvkugle kjenver man dog kun fra 8° til 5° Afvigning. Skulde man maastee indenfor finde en Ring uden Afvigning, og endnu dybere inde paa den anden Side as den lukkede Nul-Linie igsen vestlig Afvigning? Linierne uden Afvigning have deres Historie, som alle magnetiske Linier; dog g emer denne desværre endnu ikke to Aarhundreder tilbage. Enkelte Angivelser findes riglignok tid- ligere i det 14de og 15de Aachundrede. Hansteen har og- saa her atter den store Fortjeneste at have samlet og flarp- sindigt sammenlignet. Den nordlige Magnetpol synes at be- væge sig fra Vest til Ost, og den sydlige fra Ost til Vest; men noiaglige Iagttagelser lære, at de forslsellige Dele af de isogomske Linier bevæge sig meget forftjelligt og tabe Paral- lelismen der, hvor de vare parallele, og at Strækninger med Afvigning af samme Art paa nærliggende Dele af Jorden udvide og indsnævre sig i meget sorffjellige Retninger. Li- nierne uden Afvigning i Vest-Asien og i det atlantiske Hav stride frem fra Ost mod Vest; den forste gik henimod 1716 gjennem Tobolsk; 1761, i Chappes Tid, gjennem Jeka-