Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

134 therinenburg og senere gjennem Kasan; 1829 var den mellem Osablikowo og Doskino sikke langt fra Nishnei-Nowgorod); altsaa var den i 113 Aar rykket 243/4 0 frem mod Vest. Er den Linie gjennem Azorerne, som Christoph Columbus bestemte d. 13 Sept. 1492, den samme, som ifolge Iagtta- gelser af Davis og Keeling 1607 gik igjemiem det gode Haabs Forbjerg, b» den samme, fom vi nu kalde den vest - atlantiske, og som gaacr fra Amazoriflodens Munding til Nord-Caroli- nas Kpstland? Men saa sporger man: hvad er der da ble- vet af den Linie uden Afvigning, som 1600 gik igjennem Königsberg, 1620 (?) gjennem Kjobeichavn, 1657—1662 gjennem London, og forst «folge Picard 1666 gjennem det ost- ligere liggende Paris, saavelsom noget for 1668 gjennem Lis- sabon? loo Påfaldende ere de Punkter paa Jorden, hvor man i lange Tidsrum ikke mærker nogen seculær Fremftriden. Sir John Herschel har allerede gjort opmærksom paa en saa- dan lang Stilstand paa Jamaica,^ ligesom (Suler2 og Dar- low 8 paa en lignende i det sydlige Australien. Polarlys. Vi have udførligt behandlet de tre Elementer af Jord- magnetismen d. v. s. de tre Hovedmaader, hvorpaa den viser sin Virkning: Styrke, Helding og Afvigning med deres ifolge Dags- og Aarstiderne foranderlige Bevægelser, der ere afhængige af geographiste Stcdforhold. De overordent- lige Forstyrrelser, som ferst bleve iagttagne ved Afvig- ningen, ere som Halley anede og Dufay og Hjorter indsaae, deels Forbud paa, deels Ledsagere af det magnctifle Polar- lys. Eiendommelighederne ved denne Jordens Lpsfrem- bringelse, som ofte i meget hoi Grad udmærker sig ved Farvepragt, har jeg med temmelig Fulvstændighed behandlet i Na tur skildr in g en, og de nyere Iagttagelser have t Al-