Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

138 buerne, idet deres Feddcr (Støttepunkterne paa Horizonten) forandre deres Azimuth og vandre fra O—V mod N—S. Lammeskyerne, ordnede til Polarstriber, svare efter de her udviklede Anffuelser ifølge deres Beliggenhed til de Lp s soi- ler eller Straalebundter, som i Nordlyset stige op mob Zenith fra Buerne, der fordetmeste have ost-vestlig Retning; de maae altsoa ikke sorverles med disse Buer selv, as hvilke Parry efter en Nordlys-Nat tydeligt faae en blive staaende ved hoilys Dag. Det samme Phænomen har gjentaget sig i England d. 3 Sept. 1827; man kunde endogsaa om Dagen iagttage de fra Lysbuen udskydende Lysstraaler.14 Man har oftere paastaaet, at der ved den nordlige Magnetpol hersker en uafbrudt Lysvirksomh ed paa Himmelhvælvingen. Bravais har anstillet Iagttagelser i 200 Nætter efter hinanden, i hvilke han noiagtigt beflriver 152 Nordlys, og han forsikkrer rigtignok, at Ncetter uden Nordlys hore til de store Undtagelser; dog har han i meget klar Luft og med aldeles fri Udsigt til Horizonten undertiden om Nat- ten ikke mærket noget Spor af Polarlys, eller ogsaa sorst seent sect det magnetiske Uveir begynde. Det største absolute Antal af Ncrdlys falder i Slutningen nf September, og da Marts synes at vise en relativ flem Mængde i Sammen- ligning med Februar og April, fan man ogsaa her, som ved andre magnetiske Phænomcner, formode en Sammenhæng med Jevndognene. Til lignende Erempler som de Nordlys, der ere sete i Peru, og Sydlps, der ere sete i Skotland, maa man regne et farvet Nordlys, som Capt. Lafond paa Candide d. 14 Januar 1831 iagttog hele to Timer igjennem sydlig for Ny-Holland under 45° Brede. Larmen bliver af franske Phpsikere og af Siljestrom i Bossekop 16 benægtet med samme Bestemthed, som af Thiene-