Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

146 a. Jordskjælv. (Videre Udferelse cif Naturstildringen: Kosmos Bd- I. S. 171—185). Efter den almindelige Fremstilling af Jordffjælvs-Phce- nomenerne, der blev given i forste Bind af dette Værk (1845), er det Morke, hvori Sædet og Aarsagcrne !il disse ere ind- hyllede, kun blevet lidet formindstct; men dog er der ved de fortræffelige Arbeider« af Mallet (1846) og Hopkins (1847) blevet udbredt noget Lys over Rystelsernes Natur, Sammen- hængen mellem tilsyneladende forstjellige Virkninger og Ad- stillelsen mellem ledsagende eller samtidigt indtrcedende physiste og chennske Processer. Mathematist Tankeudvikling fan efter Poissons Erempel virke velgjorcnde her, som overalt. 2lna- logierne mellem faste Legemers Svingninger og Lydbølgerne t Luften, hvilke allerede Thomas Joung gjorde opmærksom^ paa, egne sig især iil at fore til simplere og mere tilfredsstillende Anffuelser med Hensyn til de theoretiste Betragtninger over Jordffscelvets Dynamik. Forandringer i Rummet, Rystelser, Hævning og Frembringelse af Spalter betegne Phcenomenets væ- sentlige Charakteer. Man in a a stjelne imellem dcn virkende Kraft, der giver det forste Stod til Svingningen, og Bestaf- feicheden af Rystclsesbolgen, deus Forplantning, Forstærkelse eller Formindstelse. I Naturskildringen har seg bcffre- vet, hvad der nærmest opfattes af Sandserne, hvilket seg selv har havt Leilighed til i saa mange Aar at iagttage paa Ha- vet og paa Sletternes havlignende Overflade (Lianos), paa Hsider af otte til femten tusind Fod: ved Kraterrandene af brændende Vulkaner og i Egne af Granit og Glimmerstilcr, i en Afstand af 300 geozraphifle Mile fra ethvert Jldudbrud : i Egne, hvor Jndvaanerne til visse Tider ikke lægge mere Mærke til Antallet af Jordrystelserne, end vi i Europa til