Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
tid er det af megen kosmisk Interesse, vedvarende at have for
Oie de forstjellige genetiske Forklaringsmaader, der hidtil ere op-
stillede som sandsynlige, medens man bestræber sig for at ud-
finde Lovene for det, der er Gjenstand for virkelige Iagtta-
gelser. Den største Deel af disse Forklaringsmaader henviser,
fom ved al Vulcanicitet, med mangchaande Modificationer til
den hoie Varmegrad og den chemiste Defiaffenhed af Jordens
smeltede Indre; en eneste, som ogsåa er den nyeste Forkla-
ringsmaade af Jordfljcelv i trachytifle Egne, er Resultatet af
geognostiffe Formodninger angaaende Mangel paa Sammen-
hæng mellem Klippemasser, der ere hævede ved vulkanske
Virkninger. Folgende Sammenstilling betegner nærmere og
i sammentrængt Korthed de forstjellige Anstuelser med Hensyn
til Naturen af den forstc Impuls til Rystelsen:
Jordens Kjerne tænker man sig i glodende flydende
Tilstand, som en Folge af den planetariske Dannelse udaf
en luftformig Masse, idet der frigjores Varme ved Over-
gangen fra den flydende til den faste Tilstandsform. De
yderste Lag afkjoles forst ved Udstraaling og ere de, som
tidligst blive faste. Rystelsen foraarsciges ved en uligeartet
Opstigen af spændige Dampe, som dannes (paa Grcendsen
mellem det Flydende og Faste) enten alene ved den smel-
tede Jordmasse eller ved indtrængende Havvand, og ved
Spalter, som pludseligt aatme sig, hvorved Dampe, som ere
dannede dybere nede og derfor ere varmere og have sterre
Spænding, pludseligt stige op til de hoiere liggende Klippe-
lag, nærmere ved Jordens Overflade. Som en mindre
væsentlig Virkning, hidrorende fra en ikke tellurist Aarsag,
betragtes vel ogsaa Solens og Maanens Tiltræknings
til Jordkjernens flydende smeltede Overflade, hvorved der
maa fremkomme et foroget Tryk, enten umiddelbart mod en