Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

148 tid er det af megen kosmisk Interesse, vedvarende at have for Oie de forstjellige genetiske Forklaringsmaader, der hidtil ere op- stillede som sandsynlige, medens man bestræber sig for at ud- finde Lovene for det, der er Gjenstand for virkelige Iagtta- gelser. Den største Deel af disse Forklaringsmaader henviser, fom ved al Vulcanicitet, med mangchaande Modificationer til den hoie Varmegrad og den chemiste Defiaffenhed af Jordens smeltede Indre; en eneste, som ogsåa er den nyeste Forkla- ringsmaade af Jordfljcelv i trachytifle Egne, er Resultatet af geognostiffe Formodninger angaaende Mangel paa Sammen- hæng mellem Klippemasser, der ere hævede ved vulkanske Virkninger. Folgende Sammenstilling betegner nærmere og i sammentrængt Korthed de forstjellige Anstuelser med Hensyn til Naturen af den forstc Impuls til Rystelsen: Jordens Kjerne tænker man sig i glodende flydende Tilstand, som en Folge af den planetariske Dannelse udaf en luftformig Masse, idet der frigjores Varme ved Over- gangen fra den flydende til den faste Tilstandsform. De yderste Lag afkjoles forst ved Udstraaling og ere de, som tidligst blive faste. Rystelsen foraarsciges ved en uligeartet Opstigen af spændige Dampe, som dannes (paa Grcendsen mellem det Flydende og Faste) enten alene ved den smel- tede Jordmasse eller ved indtrængende Havvand, og ved Spalter, som pludseligt aatme sig, hvorved Dampe, som ere dannede dybere nede og derfor ere varmere og have sterre Spænding, pludseligt stige op til de hoiere liggende Klippe- lag, nærmere ved Jordens Overflade. Som en mindre væsentlig Virkning, hidrorende fra en ikke tellurist Aarsag, betragtes vel ogsaa Solens og Maanens Tiltræknings til Jordkjernens flydende smeltede Overflade, hvorved der maa fremkomme et foroget Tryk, enten umiddelbart mod en