Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
for nære Indvirkning af Jorden, have hidtil endnu været for
sjeldne, og derfor kun lidet stiklede til at forskaffe os de uod-
vendige Tal-Angivelser af Middel-Tilstanden. Med
Hensyn til Varmens Formindskelse i Oceanets Dybder fattes
vi ikke Iagttagelser, men Strømninger, frembragte ved Vand
fra forfljellige Bredegrader, Dybder og med forstjellige Tæt-
heder, gjore det næsten endnu vanskeligere at erholde almin-
delige Resultater, end Strømningerne t Atmosphæren. Var-
meforholdene i begge Beklædningerne af vor Planet, fom se-
nere ville blive behandlede hver for sig, ere her kun forelø-
bigt berørte, for at Indflydelsen af den lodrette Varmeforde-
ling paa den faste Jordstorpe, Geo-Isotherm ernes Sy-
stem, ikke stal blive betragtet attfor isoleret, men som en
Deel af den alt gjenuemtrængende Varme-Bevægelse,
som en ægte kosmisk Vir som hed.
Hvor overordentlig belærende det end er at anstille Iagt-
tagelser over den ulige Formindskelse af Varmen, eftersom
Hviden for Udsprings-Punktet vorer, ved de Kilder, der ikke
forandre sig med Aarstiderne, kan dog den siedegne Lov for
Kildernes aftagende Varme ikke, saaledes som det ofte fleer,
ubetinget betragtes font en almindelig geothermisk Lov.
Naar man var vis paa, at Vandet i et vandret Lag lob
ublandet en lang Strækning, vilde man vel kunne antage, at
det efterhaanden havde antaget den faste Masses Varmegrad;
men i de hævede Massers store Spalte-Net kan dette Til-
fælde kun sjeldent forekomme; koldere Band fra hoiere lig-
gende Steder blander sig med det fra de lavere. Arbeiderne
i Bjergværkerne, hvor rinze Dybder de endog omfatte, ere
meget belærende i denne Henseende; men umiddelbart vil man
kun da komme til Kundskab om Geo-Jsothermerne, naar man
efter Boussingaults Fremgangsmae.de36 i meget forstjellige