Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

168 get forstjellige og rette sig efter den geograpbiste Brede, Snee- liniens Heide og Forholdet mellem de hoieste Bjergspidser vg Dsergkammene og Hoisletterne. Hvis Jordens Radius blev foreget med Holden af Hi- malayn i Kintschindsinga, altscia eensformigt paa hele Over- fladen med 26436 Fod (1,16 geogr. Miil), vilde Varmen ved denne ubetydelige Forøgelse af kun 1/soo af Jordradien (iføtge Fouriers analytiske Theorie) vedblive at være næsten den samme, som den nu er i den overste Jordskorpe paa den ved Udstraaling afkjolede Overflade. Men naar enkelte Dele af Overfladen hæve sig til Bjergkjeder og smalle Spidser, som Klipper paa Bunden af Lufthavet, vpstaaer der i det Indre af de hævede Jordlag fra neden af opad en Formind- ftelse af Varmen, der bliver modificeret ved Berøringen med Luftlag af forfkjcllig Varmegrad, ved de forstjellige Sttenar- ters Varme-Capcicitet og Varmelednings-Evne, ved Insola- tionen (Solstinnc!) paa de med Skov bedækkede Toppe og Skraaninger, og ved Bjergenes storre eller mindre Varme- Udstraaling i Forhold til deres Figur (Relieffvrm), deres Mcegtighed (store Masser) eller deres c en i ske og pyramidale Smalhed. Virkningen af Jordens Udstraaling forandres ved ten særlige Holde af Skpregionen, Snce- og Jiedækkerne ved Sneegrændsens forstjellige Hoide og ved de afkjolende Luft- stromninger, der til forstjellige Tider as Dagen meer eller mindre hyppigt koinme ned langs med de steile Skraaninger. Alt eftersom de ligesom Tapper fremragende Spidser afkjoles, opstaaer der i det Indre en svag Varmestrømning fra neden af opefter, som stræber efter Ligevægt uden nogensinde at opnaae den. Erksendelsen af saamange medvirkende Aarsager til den lodrette Varmefordeling leder til velbegrundede Formodninger om Sammenhængen mellem forviklede stedlige