Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

169 Forhold, men den leder ikke til umiddelbare numcnffe Be- stemmelser. Med Hensyn til Bjergkilderne (og de hoiere lig- gende, der ere af Vigtighed for Gemsejægerne, blive omhyg- . geligt vpsogte) er man ofte i Tvivl, om de blande sig med Vand, som enten synker ned og medforer den lavere Var- megrad fra de ovre Lag, eller hæves og stiger op og med- forer den helere Varmegrad fra de lavere Lag. Af 19 Kilder, som Wahlenberg har undersøgt, uddrager Kamp den Slutning, at man i Alperne maa hæve sig 900 til 960 Fod, for at Kildernes Varmegrad sial formindskes 1 °. Et storre Antal Iagttagelser, udvalgt med mere Omhyggelighed, af Hermann og Adolph Schlciginlweit i de ostlige kärnthner og vestlige schweizer Alper ved Mont Rosa give kun 720 Fvd. Jfolge det store Arbeide^' af disse fortræffelige Iagttagere er „For- mindskelsen af Kildevarmen i alle Tilfælde noget langsommere end af Luftens aarlige Middelvarme, som i Alperne udgjor 540 Fed for 1 °. Kilderne ere der t Almindelighed i samme Holde varmere end Luftens Middelvarme, og Forstjellen mel- lem Luft - og Kildcvarmen vorer mcd Heiden. Jordbundens Varme er i famine Ho ide ikke c en s i hele Alpckjeden, thi, idet wait seer bort fra Indflydelsen as den gco- graphiske Brede, ville be isotherme Flader, som for- binde Punkter, hvis Kilder have famine Middelvarme, hæve sig desto hoiere over Havfladen, jo storre Middel-Hævningen af den omgivende Jordbund er, alt efter Lovene for Varmens Fordeling i ei fast Legeme med afverlende Tykkelse, thi med et saadant fan man sammenligne Alpernes Relief rMasse- Hceviung)." I AndeSksedcn og netop i den vulkanske Deel af ben, som frcmbpder de storste Hævninger, fan Nedgravning af Thermometre i enkelte Tilfælde fere !il fluffende Resultater