Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

170 pcici Grund af Indflydelsen af stedlige Forhold. Jeg har tidligere fremsat den Mening, at ved de sorte Klippeincisser, som man i lang Afstand kan see gjennembryde Sueegrændsen, er den fuldkomne Mangel paa Snee ikke altid begrundet i . Sidevæggenes Form og Steilhed, men ozsaa t andre Aarsa- ger; for nt undersøge dette nedgravede jeg ved Chimborazo t en Holde af 17160 Fod, altsaa 3350 Fod over Toppen af Montblanc, en Thermometerkugle kun tre Tommer dybt i San- det, der fyldte Klipperiften. Thermometrct viste stadigt 5 °,8, medens Luften kun var 2 °,7 over Frysepunktet. Resultatet as denne Iagttagelse er ikke uden Vigtighed; thi allerede 2400 Fod dybere, ved den laveste Grændse for den evige Snee paa Vulkanerne ved Quito, er efter mange af Boussingault og img samlede Iagttagelser Atmosphcerens Middelvarme ikke hoiere end 1 °,6. Jordbunds-Varmen 5 °,8 maa altsaa til- skrives Dolerit-Klippens underjordiske Varme, seg siger ikke hele Massens Varme, men de t den fra Dybet opstigende Luftstrømmes. Ved Foden af Chimborazo, i 8900 Fods Hoide, henimod den lille Landsby Calpi, ligger der desuden et lille Udbruds-Krater, I a na - Ure u, der, som ogsaa stadfæstes af den sorte flaggecigtige Steenart (Augit-Porphyr), spues at have været virksom i Midten af det 15de Acirhundrede.^ Den terre Slette, hvorfra Chimborazo hæver sig, og den underjordiske Dæk, man horer risle under den ovennævnte vulkanske Hoi Iana-Urcu, have til meget fvrffjellige Tider ledet Doussmgault oz mig43 til den Antagelse, at det Vand, som dagligt frembringes af de uhyre Sneemasser, der smelte ved den laveste Grændse, synker ned i Dybet gjennem Klosler og Huler i de hævede Vulkaner. Dette Vand frembringer uafladeligt en 21 f(føling i de Lag, gjennem hvilke det synker ned. Uden dette vilde de kun af Dolerit og Trachyt bestaaende