Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bjerge ogsaa paa Tider, hvor intet Udbrud var ncerlore-
staaende, antage en endnu hoiere Barmegrad i deres Indre
af den evigt virkende vulkanske Varmekilde, som maaflee dog
ikke ligger i famine Dybde under alle Bredegrader. Saale-
dcs findes der en bestandig Bevægelse af Varmen opad og
nedad under verlende Kamp mellem Aarsagerne til Opvar-
ming og Afkjoling, som især maa antages at finde Sted der,
hvor hoie Bjergspidser rage frem t Luftkredsen.
Men Bjerge og hole Toppe have efter det Fladerum,
de indtage, kun meget ringe Betydning med Hensyn til Fast-
landets Relief-Dannelse, og desuden udgjor Havbunden
næsten 2/3 as hele Jordens Overflade (efter den nuværende
Tilstand af de geographifle Opdagelser i begge Halvkuglernes
Polaregne kan man vel antage Forholdet mellem Hav og
Land som 8 : 3). Havbunden er i umiddelbar Berøring med
Vandlagene, der ere «skolde, lidt saltholdige og ordnede efter
Maximum af deres Tcetheber (ved 3°,94). Noiagtige Iagt-
tagelser af Lenz og du Petit Thouars have viist, at man
midt imellem Vendekredsene, hvor Oceanets Overflade har
en Varme af 26° til 27°, har kunnet hente Vand op fra en
Dybde af syv til otte hundrede Favne, som havde 2 01/3
Varme — Phænomener, som vise Tilstedeværelsen af dybere
(Strømninger, kommende fra Polaregnene. Følgerne af denne
vedvarende suboceanisle Afkjoling af ben langt storre Deel af
Jordskorpen fortjene en Opmærksomhed, som hidtil ikke nok-
som er blcven dem stsæiiket. Klipper og Oer af ringe Om-
fang, der som Spidser rage frem over Vandets Overflade
fra Havbunden; smalle Landtunger, som Panama og Darien,
der beffplles af store Verdenshave, maae have en anden
Varmefordeling i deres Jordlag end Dele af famine Omfang
og Masse i det Indre af Fastlandet. Paa en meget hoi