Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Bjerge ogsaa paa Tider, hvor intet Udbrud var ncerlore- staaende, antage en endnu hoiere Barmegrad i deres Indre af den evigt virkende vulkanske Varmekilde, som maaflee dog ikke ligger i famine Dybde under alle Bredegrader. Saale- dcs findes der en bestandig Bevægelse af Varmen opad og nedad under verlende Kamp mellem Aarsagerne til Opvar- ming og Afkjoling, som især maa antages at finde Sted der, hvor hoie Bjergspidser rage frem t Luftkredsen. Men Bjerge og hole Toppe have efter det Fladerum, de indtage, kun meget ringe Betydning med Hensyn til Fast- landets Relief-Dannelse, og desuden udgjor Havbunden næsten 2/3 as hele Jordens Overflade (efter den nuværende Tilstand af de geographifle Opdagelser i begge Halvkuglernes Polaregne kan man vel antage Forholdet mellem Hav og Land som 8 : 3). Havbunden er i umiddelbar Berøring med Vandlagene, der ere «skolde, lidt saltholdige og ordnede efter Maximum af deres Tcetheber (ved 3°,94). Noiagtige Iagt- tagelser af Lenz og du Petit Thouars have viist, at man midt imellem Vendekredsene, hvor Oceanets Overflade har en Varme af 26° til 27°, har kunnet hente Vand op fra en Dybde af syv til otte hundrede Favne, som havde 2 01/3 Varme — Phænomener, som vise Tilstedeværelsen af dybere (Strømninger, kommende fra Polaregnene. Følgerne af denne vedvarende suboceanisle Afkjoling af ben langt storre Deel af Jordskorpen fortjene en Opmærksomhed, som hidtil ikke nok- som er blcven dem stsæiiket. Klipper og Oer af ringe Om- fang, der som Spidser rage frem over Vandets Overflade fra Havbunden; smalle Landtunger, som Panama og Darien, der beffplles af store Verdenshave, maae have en anden Varmefordeling i deres Jordlag end Dele af famine Omfang og Masse i det Indre af Fastlandet. Paa en meget hoi