Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

172 Djergo er, efter den lodrette Linie, den undersøiske Deel i Deroring med en Vædsle, der har en Vanne, sein voier nedenfra opad. Men hvor Jordlagene, ikke længer beskyttede af Havet, træde ind i Atmosphären, komme de under Ind- flpdelse af Solstin og fri Udstraaling af Varme i Deroring med et luftformigt Legeme, hvis Varmegrad aftager med Hviden. Lignende Varmeforhold med modsat Af- og Tiltagen af Varmen i lodret Retning gseutage sig mellem to store Indsoer, det caspiske Hav og Aral-Soen, paa den smalle Ust-Urt, som adstiller dem fra hinanden. For engang at op- klare disse forviklede Forhold vil det blive nødvendigt at an- vende kun saadanne Midler, som umivdelbart lede til Kundskab om den indre Jordvarme, som Dorhuller af meget stor Dybde, og ikke blot Iagttagelser af Kilder eller af Luftvarmen i Huler, hvilket giver ligesaa usikkre Resultater, som Luften i Stollerne eller Gruberne i Bjergværker. Loven for Varmens Af- og Tiltagen, naar man sam- menligner et fladl Lavland med en Djergryg eller £øtflette,. som pludselig hæver sig mange tusind Fod iveiret, afhænger ikke ligefrem af den lodretle Hoideforstjel mellem to Punkter paa Jordens Overflade (t Lavlandet og Paa Bjergtoppen). Naar man, under Forudsætning af en bestemt Lov for Var- meforandringen i Forhold til et vist Antal Fod, vilde beregne Spidsens Varme ved at gaae ud fra Sletten opad, eller ved at gaae fra Spidsen nedad, Varmen af det Jordlag i det Indre af Bjergmassen, der ligger i samme Plan som Slettens Overflade, vilde man i forste Tilfælde finde Spidsen alt for kold, og i andet Tilfælde det betegnede Lag i Bjergets Indre alt for varmt. Varmefordelingen i et opstigende Bjerg (en Bolg- ii in g af Jordoverfladen) er, som jeg allerede ovenfor har bemærket, afhængig af Form, Masse og Ledningsevne; af