Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

173 Insolation, Varmens Udstraaling mod rene eller med Skyer fyldte Luftlag og af Berøringen med op- og nedadgaaende Luftstrømme. Ester disse Forudsætninger maatte man ved ikke altfor store Hoidcforfljelle, af fire til fem tusind Fod, meget hyppigt kunne finde Kilder, hvis Varmegrad oversteg Stedets Middelvarme med 40 til 50 Grader; og hvorledes vilde For- holdene ikke være mellem Vendekredsene ved Foden af Bjerge, som med 14000 Fods Heide endnu ere frie for den evige Snee og ofte ikke have nogen vulkansk Steenart, men kun frembyde Gneus og (Slimmerfftfer!44 Den store Mathema- tiker Fourier, som blev gjort opmærksom vcd Beskrivelsen as Jorullos Udbrud paa en Slette, hvor man paa et Fladerum cif mange hundrede Qvadratmiil ikke kunde spore nogen usæd- vanlig Jordvarme, har paa min Anmodning endnu Aaret for sin Dod beskjcefliget sig med theorettskc Undersøgelser over det Spergsmaal, hvorledes de isother me Fl ad er ved Bjerg- hcevninger og Forandringer i Jordens Overflade vilde sælte sig i Ligevægt med Jordbundens nye Form. Varme-Udstraa- lingen til Siderne fra Lag, som ligge i famine Plan, men ere dækkede paa forskjellig Maade, spiller en vigtigere Rolle end Heldingen af Grændsefladerne der, hvor man kan iagt- tage Lagdeling. Jeg har allerede paa et andet Sted omtalt, hvorledes be varme Kilder i Omegnen af det gamle Carthago, sand- synligvns de varme Kilder ved Pertusa (Hammam cl-Enfs aquæ calidæ) ledede Biskoppen Patricius, Martyren, til den rigtige Anskuelse af Zlarsagerne til det frcmsprudlende Bands hoiere eller lavere Varmegrad. Da nemlig Proconsulen Ju- lius spottende vilde forvirre den anklagede Biskop ved det Sporgsmaal „Hvad er Grunden til dette Vands store Varme?", udviklede Patricius sin Theorie as Centralvarmen, „fotu