Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Geiser og Strokkr, med Nette opnaaet den storste Be- rømthed. Jfolge de nyeste fortræffelige Undersøgelser af Bun- sen, Sartorius von Waltershausen og Descloiseaur aftager Varmen i begges Bandstraaler paa en mærkværdig Maade fra neben af opad. Geiser har en afstumpet Kegle af 25 til 30 Fods Hoide, bannet af vandrette Vag af Kiselsinter. I denne Kegle er der en Fordybning, svin danner ct fladt Bækken af 52 Fods Gsennemsm't, i hvis Midte der gaacr et Nor 70 Fed ned i Dybet, omgivet af lobrette Sidevægge med et tre Gange mindre Gjennemsnit. Varmen i Bandet, fom uafladeligt fpldcr Bækkenet, er 82 °. I meget regel- mæssige Mellemrum af 1 Time og 20 til 30 Minuter for- kyndes Udbruddets Begyndelse ved Torden i Dybet. Vand- straalerne, som have 9 Fods Tykkelse, og hvoraf omtrent tre store folge efter hinanden, na ae en Hoide af 10-0, undertiden endog af 140 Fod. Varmegraden af det i Roret opstigende Vand har man i 68 Fods Dybde fort for Udbruddet fundet at være 127°, under dette 124°,2 og strar efter 122°; ved Overfladen i Bækkenet kun 84 °—85 °. Strokkr, som ligele- des ligger ved Foden af Bjarnafell, har en ringere Vand- masse end Geiser; dens Bækkens Sinter-Rand er kun nogie Tommer hoi og bred. Udbruddene cre hyppigere end ved Geiser, men forkyndes ikke vev underjordisk Torden. I Sirokkr er Varmegraden under Udbruddet i 40 Fods Dybde 113° —115°, ved Overfladen næsten 100°. Udbruddene af de intermitterende kogende Kilder og de smaa Forandrin- ger i Maodcn, hvorpaa de fremtrcede, cre aldeles uafhængige af Heklas Udbrud og bleve paa ingen Maade forstyrrede ved dem i Aarene 1845 og 1846.50 Bunsen har med den ham egne Skcirpsmdighed ved Iagttagelser og Undersøgelser gjem drevet de tidligere Hypotheser cmgaaende Periodiciteten i