Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

177 Geisers Ubbrub (underjordiffe Huulheder, der font Damp- kjcdler fyldtes snart med Dampe, snart med Vand). Jfolge hans Forklaring fremkomme Udbruddene derved, at en Vand- soile, som paa et dybere liggende PllUkt Under et stort Damp- tryk har antaget en hoi Varmegrad, bliver dreven iveiret og idet den kommer unter et Tryk, som ikke svarer til dens Var- megrad, Udvikler en stor Mcengde Dampe. Saaledes ere „Gei- serne natUrlige Samlere af Dampkraft." Iblandt de varme Kilder er der nogle faa, som ncesten have fuldkomment reent Vand, andre indeholde tillige Oplos- ninger af 8 til 12 faste eller luftformige Stoffer. Til de forste hore Sri ndhedsbro nd ene t Lurueil, Pfeffers og Ga- stern, hvis Virkninger derfor kunne synes temmelig gaadeftllde paa GrUnd af deres Reenhed. Da alle Kilder fornemme- ligen nceres ved Meteorvand, indeholde de Qvcelstof, som DoussingaUlt har vrist t den meget rene52 Kilde las Trin- cheras de Portocabello, der Udspringer fra Granit, og Dun- sen 53 ved Cornelius-Kilden i Aachen og ved den islandske Geiser. Ogsaa de orgarnste Stoffer, som ere oplofte i flere Kilder, ere qvcelstofboldige, undertiden endogsaa bitUwinose. Forend man ved Gay-LUssacs og mine Forsog var bleven bekjendt med, at Negn- og Sneevcmd indeholder mere Ilt end Almosphoeren (det forste 10, det andet idetmmdste 8 Procent), fandt man det meget paafaldende, at man af Kilderne ved Nocera i Apenninerne funbe Udvikle en LUftblandmg, som in- deholder megen Ilt. De Analyser, Gay-^Ussac foretog unter vort Ophold ved bemie Djergkilde, have viist, at den fun indeholder faa megen Ilt, sorn Meteorvandet54 kunde meddele den. Naar man falder i Forundring over Kisel-AfscetniUgen, som er det Materiale, hvoraf Naturen opbygger de ligesom ved Kunst frembragte Geiser-Apparaler, maa man dog erindre A. v. Hamboldt, Kosmos.IV. 12