Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

181 bringer, som meddeles dem af den Jordbund, hvvrigjennem de flyde ud; 3) ab norm i kolde Kilder, som bringe deres Kulde ned fra store Hvider. 60 Jo større de Fremskridt ere, man i den nyere Tid ved en heldig Anvendelse af Chemien har gjort i geognostisk Indsigt med Hensyn til Steenarternes Dannelse og metamorphiffe Forandringer, desto storre Vigtig- hed tillægger man ogsaa Betragtningen af det med Luft- og Saltarter mættede Kildevand, som cirkulerer i Jordens Indre, og som, naar det bryder frem paa Overfladen som varme Kil- der, allerede har fuldendt den storste Deel af sin stabende, forandrende eller odelæggende Virksomhed. c. Damp- og Lustkilder, Salser, Dynd-Vulkaner, brændende Naphta. (Videre Udfsrelse af Naturstildringen: Kosmos Bd. 1. S. 191 — 193 og Anm. S. 121 No. 43, S. 123 No. 58.) I den almindelige NatUrflildrmg har jeg ved vel be- grundede Stemplet, som man hidtil ikke har lagt tilstrækkelig Mcerke til, viist ©alferne i de forskellige Stadier, de gjennemgaae, fra de sorste af Flammer ledsagede Udbrud til deres senere Tilstand med fredelige Dpnd-Udkastelser, hvor- ledes de ligesom danne et Mellemled mellem de varme Kilder og de egentlige Vulkaner, som Udkaste smeltede Jord- arter, enten som Usammenhængende Slagger, eller som ny- dannede Steenarter, der ofte danne flere ovenpaa hinanden liggende Lag. Som alle Overgange og Mellemled i den uor- ganiske og orgamste NatUr fortjene Sakserne og Dynd- Vulkanerne en alvorligere Betragtnings end de celdre Geo- gnoster have ffjcenket dem af Mangel paa noiere Kendskab til Kjendsgjernmgerne. Satserne og Naphtakilderne findes deels enkeltviis i sncevre Grupper, som Macalubi paa Sicilien ved Girgenti,