Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

182 der allerede omtales af Svlinus, eller de ved Pietra mala, Barigazzo og paa Monto Zibio ikke langt fra Sas suo lo i det nordlige Jtalien, eller de ved T urb a co i Sydamerika; deels forekomme de ligesom forbundne med hinanden i smalle Rækker, og disse ere de lærerigste og vigtigste. I lang Tid har man som de ydcrste Led af Caucasus fjenbt61 Dynd- Vulkanerne ved Taman i Nordvest for denne store DsergkjeLe, og i Spdost Naphtakilderne og ben brændende Naphta ved Laku og paa den ccispifle Halvo Apschervn; men Storheden og Sammenhængen mellem disse Phænomener er ferst blevcn udforstet p.f Adich ved hans grundige KjenLflab til benna Deel af Forasien. Jfolge ham ere Dynd-Vulkanerne og Naphta-Jlden t Caucasus paa en bestemt tydelig Maade knyttede lil visse Linier, der staae i umiskjendclige Forhold til Jordlagenes H cevnings-Arer og Forflytnings-Ret- ninger. Det største Rum, af næsten 240 Qvadratmiil, ud- fyldes af de i oprindelig Forbindelse med hinanden staaeride Dynd-Vulkaner, Naphta-Udstrømninger og Saltkilder i den sydøstlige Deel af Caucasus, i et ligebenet Triangel, hvis Grundlinie er Kysten af det caspiste Hav ved Balachani (nord- lig for Baku) og en af Mundingerne af Kur (Arares) nær- ved de varme Kilder ved Sallian, og hvis Toppunkt ligger ved Schagdagh i Hoidalen ved Kinalughi. Der, paa Grænd- sen af en Dolomit- og Skifer-Fermation i en Hoide af 7834 Fod over det caspiste Hav, ikke langt fra selve Landsbyen Kinalughi, bryder den evige Ild i Schagdagh frem, som aldrig er bleven udslukket ved meteorologiske Begivenheder. Dette Triangels Are svarer til den Retning, som de Jord- stjælv, der faa ofte finde Sted i Schamacha ved Pyrsagcits Bredder, bestandigt synes at folge. Naar man videre for- følger den ovenfor betegnede nordvestlige Retning, træffer man