Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
den faste Overflades beelvife Bedækning med et draabeflydende
Legeme, Havet; Omrids og Fordeling af den hævede faste
Masse (Fastlandet og Øerne); den pderste, det Hele omgi-
vende, luftformige Beklædning (Vuftfretfen). Den anden eller
den organ isle Afdeling behandler ilte de enkelte Livsformer
selv, som t Naturhistorien, men deres Forhold og Fordeling
i Rummet med Hensyn til Jordens Overflades faste og fly-
dende Dele, Plante- og Dyrgeographie, og den i det Væ-
sentlige eensartede Meimeffeflcegts Afsondring i Racer og
Stammer.
Ogsaa denne Adskillelse i to Afdelinger tilhorer paa en
vis Maade Oldtiden. Allerede dengang skselnede man mel-
lem Planternes og Dyrenes Liv, de elementære Processer og
Stoffernes Formforcmdring og Overgang i hinanden. For-
fijellen mellem begge Organismer kunde man, formedelst den
nceften1 fuldstændige Mangel paa Midler til at ffjcerpe
Synet, kun begrunde paa en anende Intuition og paa Læren
om Selvernæring Aristot. de Animal II. 1 T. Lp. 412,
a 14 Bekker) og den indre Drift lil Bevægelse. Den Art
af aandelig Opfattelse, som jeg kaldte Intuition, og endnu
mere den sor Stagiriten særegne Skarpsindighed i frugtbare
Tankeforbindelser ledede ham endog til de tilsyneladende Over-
gange fra det Livleie til det Levende, fra det Elemeiuariske
til Planten, ja endog til den Tanke, at der, medens Dannel-
sesproces,erne stedse udviklede sig mecr og meer, eslerhaanden
fandtes Mellemled mellem Planterne og de lavere Dpr
(Aristot. de part. Animal. IV. 5 p. 681 a 12 og
hist. Animal. VIII. 1 p. 588 a 4 Bekker). Organis-
tnerneé Historie (naar man tager Ordet Historie i den
oprindelige Betydning, altsaa med Hensyn til de tidligere
Tidsrum, til de gamle Florer og Fauner) er saa nole