Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

200 Sagn om den store vulkanske Naturbegivenhed paa Halvocn Methone er Fremkomsten af en saadan Klokkeform af et uaabnet Bjerg beskreven med methvdifl Klarhed. „De i de merke Jordhuler fængslede Vindes Magt driver, idet de for« gsæves føge en Udgang, den spændte Jordbund (extentam tumefecit humum) iveiret, ligesom naar man fylder en Blære eller en Pose med Luft. Den stærke Hævning har ved lang- som Forhærdelse vedligeholdt sig i Form af en Hoi." Jeg har allerede paa et andet Sted gjort opmærksom paa, hvor forsksellig denne romerske Fremstilling er fra den Aristote- lifle Fortælling om den vulkanste Begivenhed paa Hiera, en ny fremkommen æolisk (lipariff) O, hvor „det underjordiske, mægtigt virkende Pust rigtignok ligeledes hæver en Hoi ivel- ret, men siden bryder den op for at udgyde en glodende Aske- regn." Hævningen bliver her med Bestemthed skildret som gaaende forud for Flamme-Udbruddet(Kosm os Bd. I.Anm.S. 125). Jfolge Strabo havde den opstegne klokkeformige Hoi ved Methana ligeledes aabnet sig til Ild-Udbrud, og herimod Slutningen af dette udbredte der sig om Natten cn behage- lig Lugt. Denne sidste, hvilket er meget paafaldende, blev under aldeles lignende Forhold bemærket ved det vulkanske Udbrud af Santorin i Efteraaret 1050, og i den kort efter af en Munk holdte Bodsprcediken, som er opbevaret, blev den kaldt „et trosteligt Tegn paa, at Gud endnu ikke vilde odelægge sin Hjord." 86 Mon denne Vellugt ikke hentyder paa Naphta? Den bliver ligeledes omtalt af Kotzebue paa hans russiske Opdagelsesrcise, i Anledning nf et Ild-Udbrud (1804) fra den af Havet opstegne nye O-Vulkcin Unmack i det aleutiske Archipel. Ved det store Udbrud af Vesuv d. 12. August 1805, som jeg iagttog i Forening med Gay-Lussac, sandt denne til visse Tider en bituminos Lugt fremherskende