Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
flydende Masser og faste Stoffer, ledsagede af Dampe og Luft-
arter. Idet vi gerne fra de simplere til de mere sammensatte
Forhold, nævne vi forst Udbrud gjennem Spalter, som
ikke danne enkelte Nakker af Kegler, men frembringe vulkauste
Steenarter i flydende og feig Tilstand, der letre sig ovenpaa
hinanden; derncest Udbrud gtennem Hcevn ings-Kegler
uden omgivende Vold, der dog Udgyde Lavastremme, saaledes somi
hele 5 Aar ved Adelceggelsen af Den Lancerote t den ferste
Halvdeel af forrige AarhUNdrede; endvidere Hcevnings-
Kratere med hcevede Lag uden Centralkegle, der kun udsende
Lavastromine fra den ydre Side af den omgivende Vold, al-
drig fra den indre, der snart lukkes ved Jndstyrtning; ende-
ligen lUkkede Klokkebjerge eller Hce vnings-Kegler,
der ere aabne i Spidsen, der enten ere omgivne med en Vold,
der idetmindste tildeels har holdt sig, som ved Pic de Tene-
riffa, Fogo og Rocca Monfina, eller ogsaa aldeles uden Vold,
og Uden Hoevnings-Krater, som paa Island 85, i Cordillerne,
ved QUito og i de mellemste Dele af Mexico. De aabne
Hcevnings-Kegler i denne sidste Classe vedligeholde en
vedvarende Forbindelse mellem det Udflydende Indre af Jor-
den og Lilftkredsen, som i ubestemte Tidsrum er meet eller
mindre virksom. Efter mine Iagttagelser forekommer det mig,
at der findes langt flere af de kuppel- og klokkeformige
Trachpt- og Doleritbjerge, der ere lUkkede i Spidsen, enb af
de aabne, enten endnu virksomme eller flllkkede Kegler, og langt
flere end af de egentlige Vulkaner, Kuppel- og klokkeagtige
Bjergformer, som Chimborazo, Puy de Dome, Sarcouy,
Rocca Monfina og Vnltur, give landskabet en feeregen Cha-
rakteer, hvorved de fmuft contrastere med „Skifer-Hor-
nene" eller Kalkstenens takkede Former.
I det hos Ovid „i anskuelig Fremstilling" opbevarede