Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

198 Kraft. Jordbunden drives da blcerefornn'gt iveiret, hvilket ogsaa antydes ved den regetmcessige Udadvendte Heldingsret- ninz af de hcevede Jordlag. En mineagtig Explosion, Sprceng- Ul'ngen af den mellemste og hoieste Deel af Jordbundens con- vere HcevniUg frembringer snart det, Leopold von Buch har kaldt et Hcevnl'ngs-Krater^, der er en kralerformig, runb eller oval Fordybning, begrcendset af en „Hcev nings- Sircué", en ringförmig Vold, der fordetmeste har Ridser og Nevner paa eUkelte Steder; snart frembringes midt i Hcevnings- Krateret tillige et kUppel- eller kegleformigt Bjerg(naarDannelsen afen vedvarende BUlkanskal vcere fUldstcendig). Dette sidste Bjerg er da fordetmeste aabent i Spidsen og paa BUnden af denne Aabning (Krateret af den vedvarende Sulfan) hceve sigUdbruds- og Slaggehore, der ikke ere vedvarende, smaa og store Udbruds-Kegler, som ved Besrw undertiden rage langt op-over Hce on ingskeglens Kraterrande. Men ikke altid have disse Vidner om det forste Udbrud, de gamle Stillad- ser, holdt sig saaledes som de her ere beskrevne. Ved mange af de mægtigste og virksomste Vulkaner kan man ikke engang af enkelte Ruiner gjenkjende de hole Klippemure, der have dannet den omgivende Vold (Hcevnings-Krateret). Det er en stor Fortjeneste, den nyere Tid har, ikke blot ved omhyggelig Sammenligning mellem langt fra hinanden liggende V Ulk an er nøicigftgere at have undersogt de enkelte Forhold ved deres Dannelse, men ogsaa at have indfort bestemtere Udtryk i Sprogene, hvorved man stjelner imellem det Uligeartede i de hcevede Dele, fciavelfom i Ittringerne af den vUlkanffe Virksomhed. Er man ikke afgjort imod alle Classisicationer, fordi de, idet de strcebe efter Almindelig- hed, dog altid kun beroe paa Ufuldstændige Jnductioner, kan man paa mangfoldige Maader forestille sig Frembrud af ild-