Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

197 fra 3° til 5° ester et Middeltal af 30 Stromme. Disse Forhold tyde hen paa Tilværelsen af meget gamle vulkanske Dannelser, der ere brudte frem gjennem Spalter, for Vul- kanen hævedes som et ildsprudende Bjerg. Et mærkværdigt Erempel herpaa have vi fra Oldtiden i et Phænomen, der viste sig paa en udstrakt Slette i en Egn, der ligger fjernt fra alle virksomme og udslukte Vulkaner, paa Euboa, det nuvæ- rende Negropont. „De heftige Jordstjcelv, som deelvus ry- stedeOen, horte ikke op, for et Svælg, der aabnede sig paa Sletten ved Lelantus, udstedte en Strom af glodende Dynd (Lava)." 82 Maa man, som jeg allerede i lang Tid har været til- boielig til at formode, henfore dc ældste Dannelser af Erup- tiv-Steenarter, der tildeels ogsaa udfylde Gangene (og efter deres mineralske Sammensætning ofte fuldkomment ligne de nyere Lavaer) til den sorste Spaltning af den dybt rystede Jordskorpe, maae saavel disse Spalter, som de senere fremkomne, allerede mindre simple Hævnings-Kratere kun betragtes som v ulkan ske Udbrud s-Aa b ni nger, og ikke som Vulkaner selv. Disses Hovedcharaktecr bestaaer i en vedvarende, eller idetmindste fra Tid til anden fornyet Forbindelse mellem det dybt liggende Ildsted og Atmosphæ- ren. Vulkanen behover dertil en særegen Indretning; thi som ©eneca 83 meget træffende siger i et Brev til Lucilius: „Ilden har ikke sin Næring i selve Bjerget, dette er kun Veien for den." Den vulkanske Virksomhed virker altsaa form- givende og dannende ved Jordbundens Hævning, og ikke, som man tidligere almindeligst og udelukkende troede, opbyggende ved Ophobning af Slagger og nye Lavalag, som leire sig ovenpaa hinanden. Naar de ildflpdende Masser i altfor stor Mængde trænge mod Overfladen, vil den Modstand, de finde i Udbruds-Canalen, bevirke en Forøgelse af den hævende