Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
196 begf, Elburuz og Ararat. I Nedre-Italien, mellem de phlegræiste Marker i det campanste Fastland, Sicilien, Li- parerne og Ponza-Oerne er, ligesom ved de græffe Øer, det forbindende Mellemland enten ikke blevet hævet tilligemed, eller opslugt af Havet. I de fornævnte store Strækninger t Amerika og Ecmca- sus findes der Eruptions-Masser, som synes at være aldeles uafhængige af de Bjerge, som forst i betydelig Afstand hæve sig iveiret (virkelige Trachyter, ikke Trachyt-Conglomerate; Obsidian-Strømme, Blokke af Pimsteen, Ler brydes i Steen- brud og ikke som Rullesteen ere afsatte eg opstpllede af Vandet). Medens Afkjolingen af de overste Jordlag ved Varmeudstraa- ling strider frem, hvorfor stulde da ikke Overfladen kunne kloves i mangfoldige Spalter, endnu forend enestaaende Bjerge eller hele Bjergkjeder hævede sig? Hvorfor skulde der igjen- nem disse Spalter ikke kunne være udstremmet smeltede Masser, der senere ere stivnede til Bjerg- og Eruptions- Ste en art er (Trachyt, Dolerit, Melaphpr, Perlestecn, Obsi- dian og Pimsteen)? Endeel af disse Trachyt- og Dolerit-Lag, der i tykflydende Tilstand ere frembrudte ligesom af Jord- Kilder^^, havde oprindeligt en vandret Stilling, men have ved den senere Hævning af de vulkanske Kegle- og Klokke- bjerge fanet en faa stærk Helding, som man ingensinde træffer ved de nyere Lavaer, der hidrøre fra de ildsprudende Bjerge. For saaledes forst at minde om et europæisk, vel bekjendt Erempel, er i Val del Bove ved Wtna (en Udhuling, ter fljærer dybt ind i det Indre af Bjerget) Faldet af Lavalagene, der meget regelmæssigt afverle med Rullesteen, 25° til 30°, hvorimod ifølge Elie de Beaumonts noiagtige Bestemmelser de Lavastromme, der bedække Overfladen af SEtna og forst ere udflpdte efter dets Hævning som Bjerg, kun vise Falv