Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
begf, Elburuz og Ararat. I Nedre-Italien, mellem de
phlegræiste Marker i det campanste Fastland, Sicilien, Li-
parerne og Ponza-Oerne er, ligesom ved de græffe Øer, det
forbindende Mellemland enten ikke blevet hævet tilligemed,
eller opslugt af Havet.
I de fornævnte store Strækninger t Amerika og Ecmca-
sus findes der Eruptions-Masser, som synes at være aldeles
uafhængige af de Bjerge, som forst i betydelig Afstand hæve
sig iveiret (virkelige Trachyter, ikke Trachyt-Conglomerate;
Obsidian-Strømme, Blokke af Pimsteen, Ler brydes i Steen-
brud og ikke som Rullesteen ere afsatte eg opstpllede af Vandet).
Medens Afkjolingen af de overste Jordlag ved Varmeudstraa-
ling strider frem, hvorfor stulde da ikke Overfladen kunne
kloves i mangfoldige Spalter, endnu forend enestaaende Bjerge
eller hele Bjergkjeder hævede sig? Hvorfor skulde der igjen-
nem disse Spalter ikke kunne være udstremmet smeltede
Masser, der senere ere stivnede til Bjerg- og Eruptions-
Ste en art er (Trachyt, Dolerit, Melaphpr, Perlestecn, Obsi-
dian og Pimsteen)? Endeel af disse Trachyt- og Dolerit-Lag,
der i tykflydende Tilstand ere frembrudte ligesom af Jord-
Kilder^^, havde oprindeligt en vandret Stilling, men have
ved den senere Hævning af de vulkanske Kegle- og Klokke-
bjerge fanet en faa stærk Helding, som man ingensinde træffer
ved de nyere Lavaer, der hidrøre fra de ildsprudende Bjerge.
For saaledes forst at minde om et europæisk, vel bekjendt
Erempel, er i Val del Bove ved Wtna (en Udhuling, ter
fljærer dybt ind i det Indre af Bjerget) Faldet af Lavalagene,
der meget regelmæssigt afverle med Rullesteen, 25° til 30°,
hvorimod ifølge Elie de Beaumonts noiagtige Bestemmelser
de Lavastromme, der bedække Overfladen af SEtna og forst
ere udflpdte efter dets Hævning som Bjerg, kun vise Falv