Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

berg) forst blottede ved Dalens Aabmng, hvorimod de hidtil sandsynligviis vare indesluttede i devoniste Graavakke-Djerge." Jnfusorierne, hvis almindelige Udbredelse Ehrenberg har paaviist saavel paa Fastlandet som i Havets storste Dybder cg i t'uftfrcbfcné boie Lag, hvilken Opdagelse horer til te nicest glimrende i vor Tidsalder, have i den vulkanske Eisel deres Hovedsæde i Rapillerne, Traelagene og Pimsteen- Cvnglomeraterne. Organismer mev Kiselskallcr fylde Brohl- dalen og de fra Hochsimmern udkastede Stykker; undertiden ere de t Tras blandede in ed ufor kullede Grene af Eoniferer. Hele dette organiste Liv i del Smaa er ifolge Ebrenberg en Ferskvands-Dannelse, og kun undtagelsesviis findes Havets Polythalamier95 i den over ft e Aflejring af los guulagtig Löß ved Foden og paa Skraaningerne as Sieben- gebirge (som tyder hen paa en tidligere Kpstnaiur med Brakvand). Er Maar ernes Forekomst indskrænket til det vestlige Tydftland? Grev Montlosier, der kjendte Eisel af sine egne Iagttagelser 1819 og ansaae Moscnberg for en af de stjonneste Vulkaner, han nogensinde havde sect, antager (ligesom Rozet), at Gouffre de Tazenat, Lac Pavin og Lac de la Godivel i Auvergne henbore til Maarerne eller Udbruds-Kra- terne. De ere mdstaarne i meget forfljellige Steenarter, i Granit, Basalt og Somit (Trachpt) og ved Randene om- givne med Slagger og Rapilli.96 Det Stillads, en kraftigere Udbruds - Birksomhed i Vulkanerne opbygger ved Jordbundens Hævning oz Lava- Udgpdelse, viser sig idetmindste i en serdobbelt Skikkelse og gjenfindes t disse forfljellige Former i de fjerneste Egne paa Jorden. Den, der er fodt i vulkanske Egne mellem Basalt- og Trachptbserge, har ofte en hjemlig Folelse der, hvor disse