Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

209 Former tilsmile ham. Bjergformerne hore til de vig- tigste besteimnende Elementer t Naturens Physiognomik; alt eftersom de ere smykkede med Vegetation eller hæve sig i ode Nøgenhed, give de Egnen en smilende eller en alvorlig storartet Warcikteer. Jeg har nylig forsøgt i et særskilt Atlas at sammenstille en Mængde Omrids af Cordillerne fra Quito og Mexico, udsone efter mine egne Tegninger. . Ba- salten fremtræder snart som Kegler med noget afrundede Spidser, snart som Tvillingbjerge af ulige Hoide, der staae i Nærheden af hinanden, snart som en lang vandret Bsergryg, der er begrændset af en hoiere Kegle ved hver Ende, hvor- imod man L Trachyte» fortrinsvus bemærker den majestætiske Kuppelform^ (Chimborazo 20100 Fod), som dog ikke maa sorverles med Formen af de ligeledes lukkede, men slankere Klokkebjerge. Kegleforme» er fuldkomneste^ udpræget t Co top ari (17712 F.), dernæst i Popocatepetl^ (16632 F.), saaledes som det sees fra de Wime Bredder af Soen Tezcuco eller fra Heiden af den gammel-mexicanske Trappe-Pyramide vev Cholula, og i $ulfnnen100 Orizaba (16302 F., efter Ferrer 16776 F.). En stærk afstumpet Kegleform^ viser Ncvodo de Cayambe-Urcu (18170 F.), font gjennemffjæres af LEgvator, saavclsom Vulkanen Tolima (17010 $.), der er synligt over Urstoven ved Foden af Paramo de Quindiu ved den lille By Jbague. En langstrakt Bjergrpg danner tit Geognosternes Forbavselse Vulkanen ved Pichincha (14910 F.), ved hvis ene lid! hoiere Ende det vide, endnu brændende Krater3 ligger. Jndstyrtninger af Kratervæggene frembragte ved store Naturbegivenheder, eller Sønderrivning nf dem ved mineagtige Erplosiener fra det indre Dpb frembringe besynderlige con- trasterende Former af Keglebjcrgene, f. Er. en Spalt- A. v. Humboldt, Kosmos. IV. 14