Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

215 VUlcanicitel, Sartorius von Waltershausen, er denne Vulkan omgiven af henved 700 storre og mindre Udbruds-Kegler. Da Maalingerne af Toppenes Holder benfores til Over- fladen af Havet, som er Planetens nuvoerenLe flydende Over- flade, er det af Vigtighed her at gjore opmcerksom paa, at S-Vulkanerne, of hvilke nogle ikke ere tufuib Fod (som den af Horner og Tilefms beffrevne japanske 23ulfan Softma16 ved Jndtobet til ThUgar-Strcedet), andre, som Pic de Teneriffa17, rage meer end 11500 Fod frem over Havets Overflade, ved den vulkanffe Krast have hcevet sig over en Havbund, der ofte er fttnden at ligge i 20000, paa et Sted endogsaa i 43000 Fods Dybde under den nUvcerende Hav- overflade. For at undgaae en Vildfarelse ved at betragte Talforholdene, maa man tillige erindre, at naar med Hensyn til VUlkaner paa Fastlandet af forste og fjerde Classe, alksaa fra 1000 til 18000 Fod, Forskjellene synes at vcere meget store, vil Forholdet mellem disse Tal blive aldeles forandret, naar man antager den overste Grcendse af Jordens smeltede Indre at ligge omtrent 114000 Fod Under Havets nuvcerende Overflade (ifolge Mitscherlichs Forsog over Granitens Smelte- pUnkt og ifolge den ikke ganske sandsynlige Hypothese, at Varmen vorer eensformigt i en arithmetisk Progression i For- hold til Dybden). Hoideforstjellene ved de hidtil maalte VUl- kaner ere vel neppe store nok til at kunne ansees for en væ- sentlig Hindring for, at Lava og andre tæfte Masser kunne naae op til Kraterets Holde, idet de spcendige Dampes Kraft ved Tilstopning af vulkanste Spalter foroges i en overor- dentlig hoi Grad.