Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

220 tager Udbrud hvert 70 tit 80 Siar49 af det 5400 Fod lavere Hekla. Gruppen af Sulfanerne i Qmto viser en endnu mere paafaldende Modsætning; den 16000 Fod heie VUlkan Scmgay er langt mere virksom end det lille Keglebjerg Stromboli (2775 F.); den er blandt alle bekjendte Vulkaner den, som hvert Qvarteer udkaster de meest glodende og i störst Afstand lysende Slagger. JstedeLfor at forvilde os i Hypothec om Aarsagerne til utilgængelige Phcenmnener, ville vi heller her dvcele ved fer fünfter paa Jordens Overflade, som fortrins- viis ere vigtige og lærerige med Hensyn til den vulkanske Virksomheds Historie, nemlig Stromboli, Chimcera i Lycien, den gamle Vulkan Masaya og den meget nye J z al c o, Vulkanen Fogo paa de ccrpverdiske Der og den colossale San g ay. Chimcera i Lycien og Stromboli, det gamle Stron- gyle, ere de to ildsprudende Bjerge, hvis vedvarende vulkcmfle Virksomhed ifelge Historiens Vidnesbyrd gaaer lcengst tilbage t Tiden. Den kegleformige Hoi paa Stromboli, en Do- lerit-Sleenart, er dobbelt saa hoi som det ildsprUdende Bjerg paa Volcano (Hiera, Thermessa), hvis sidste store Ud- brub fandt Sted i Aaret 1775. Strombolis uafbrubte Virk- somhed bliver af Strabo og PlnnUs sammenlignet in eb Den Lipans, det gamle Meligunis, men „dens Flamme", det er: de udkastede Slagger, tilskrives der „en ftørre Reenhed og Lysstyrke med mindre 93arme/y.50 Antallet og Formen af de smaa Jldsvcelg cre meget afverlende. Spallanzanis De- flrivelse af KraterbUnden, der lcenge blev anfeet for over- dreven, er bleven fultfommen bekrceftet af en erfaren Eeognost, Friedrich Hoffmann, saavelsom ogsaa ganske nyligt af en skarpsindig Physiker, A. de Quatrefages. Et af de rodglodende Jldsvcelg har en Aabning af fun 20 Fods Tvermaal; det