Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

239 af det femtende Aarhundrede (14 A ar for Quitos Erobring af en Son af Jncaen Tupac Jupangui) styrtede sammen, flul- kedes og har siden ikke brændt. Det Ram af Andeskjeden, som Valkanzrupperne ikke be- dække, er meget storre, end man sædvanligviis troer. I den nordlige Deel af Sydamerika fra Volcan de Ruiz og Kegle- bjerget Tolima, de to nordligste Vulkaner i Ny-Granadas og Quitos Vulkanrække, til henimod Costa Rica over Landtungen ved Panama, hvor Central - Amerikas Vulkan række begynder, er der en Landstrækning, som stærkt og ofte er rystet af Jordftjcelv, og hvor der fin- des flammespyende Salscr, men ingen ægte vulkanske Ud- brud. Længden af denne Strækning er 157 geogr. Miil, og næsten dobbelt faa lang (242 Miil) er en anden Strækning uden Bulkaner fra Sangap, det sydlige Endepunkt af Ny-Granadas og Quitos Gruppe til Chacani ved Arequipa, Begyndelsen af Perus og Bolivias Vulkan række. Saa indviklede og forsksellige kunne i den famine Bsergksede de Forhold være, som betinge Dannelsen af de bestandigt aabne Spalter og den uhindrede Forbindelse mellem Luftkredsen og Jordens smeltede Indre. Imellem de Grupper aftrachyt- og dolcritagtige Steenarter, hvorigsennem de vulkanske Kræfter ere virksomme, ligger der kortere Strækninger, t hvilke fol- gende Steenarter ere fremherskende: Granit, Syenit, Glim- merftifer, Lecrskifer, Qvartsporphyrer, kiselagtige Conglomera- ter og saadanne Kalkstene, hvoraf en betydelig Deel horer til Kridtformcttionen (efter Leopold von Buchs skarpsindige Un- dersøgelse af de af Degenhardt og mig hjembragte organiske Nester). At de labradorifle, pproren- og olizoklasrige Steen- artcr efterhaanden blive hyppigere, forkynder, som jeg alle- rede har viist paa et andet Sted, den opmærksomme Reisende