Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

og Peteroa; af Domeyko, Astronomen Gilliß og Major Phi- lippi. Man kan vel anflaae Antalle! af de brændende Kra- tere til 13, hvilket kun 5 er mindre end i Zentral-Amerikas Gruppe. Ester at have betragtet de 5 Grupper as Række-Vulka- ner i den Nye Verden, hvis Beliggenhed og Hvide vi have kunnet angive efter astronomiske Stedbestemmelser og sordetmeste ogsaa hypsometrisk, vende vivs nu til den Gamle Verden, hvor, ganske i Modsætning til den Npe, det storste Antal as tætte Grupper af Vulkaner ikke tilhorer Fastlandet, men øerne. De fleste europæiske Vulkaner ligge i Mid- delhavet, og (naar man medtager det store, paa mange Maa- der virksomme Krater mellem Thera, Therasia og Aspronisi) navnlig i den tyrrhenske og ægæiske Deel; i Asien ligge de mægtigste Vulkaner paa de Store og Smaa Sunda-Oer, Molukkerne, Philippinerne, det japanske Archipel, Kurilerne og Aleuterne, sydligt og ostligt for Fastlandet. I ingen anden Egn paa Jordens Overflade viser der sig faa hyppige og faa friste Spor af en levende Forbindelse mellem det Indre og Idre af vor Planet, som paa det snævre Fladerum af neppe 800 geographiske Ovadratmiil mel- lem Parallelerne gsennem 10° sydlig og 140 nordlig Brede og mellem Meridianerne gsennem Sydspidsen af Malacca og gicnnem Vestspidsen af PapuaHalvoen ved Np-Guinea. Fla- deindholdet af denne vulkanske Overden har neppe samme Størrelse som Schweiz og bliver beskyllet as Sunda-, Banda-, Solo- og Mindoro-Havet. Alene Oen Java har for Oie- blikket et storre Antal af brændende Vulkaner end hele den sydlige Halvdeel af Amerika, uagtet denne O kun er 136 geographiske Mile lang, hvilket kun er '*/r af Sydamerikas Længde. En kundskabsrig, dristig og utrættelig virksom Na-