Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
Fed, nærme sig meest fire andre Vulkaner, der hypsometrisk
ere fundne at være ti og elleve tusind Fod. Disse ere Gu-
iiung Slamat eller Bjerget Tegal (10430 F.), G. Ardjuno
(10350 F.), G. Sumbing (10348 F.) og G. Lawu (10065 F.).
Imellem ni og ti tusind Fod have endnu syv Vulkaner paa
Java, ct Resultat, der er saameget desto vigtigere, som man
tidligere ikke antog nogen Bjergspids paa Den for at have
meer end 6000 $ot>.86 Iblandt de fem Grupper af nord-
og sydamerikanske Vulkaner er den i Guatemala (Central-
Amerika) den eneste, der i Mivd el hvid e overgaaes afJava-
Gruppen. Vel er i Gammel-Guatemala Volcan de Fuego
(efter Pvggendorffs Beregning og Reduction) 12300 Fod, alt-
saa 820 Fod hoiere end Guiiung Semeru; men den ovrige
Deel af Central-Amerikas Vulkanrække har kun en Hoide
mellem fem og spv tusind Fod, og ikke, som Javas, mellem
syv og ti tusind. Dog maa man ikke soge Asiens hoieste
Vulkan i det asiatiske Orige (Sunda-Vernes Archipel), men
paa Fastlandet; thi paa Halvøen Kamtschatka hæver sig Vul-
kanen Kljutschewst til 14790 Fod, og har altsaa næsten samme
Hoide som Rucu-Pichincha i Cordillerne i Quito.
Rækken af Vulkanerne paa Java (meer end 45 i Antal)
har t sin Hovcdarc 87 Retiiingen V. N. V.—O. S. O. (noiag-
tigt V. 120 N.) og er altsaa snarest parallel med Vulkan-
rækken t den ostlige Deel cif (Sumatra, men ikke med Øen
Javas Lcengde-Are. Denne almindelige Retning af Vulkan-
Kjeden udelukker ingenlunde den Omstændighed, man nyligt
er bleven gjort opmæksom paa ogsaa i den store Himalaya-
Kjede, at 3 til 4 enkelte bete Spidser kunne ligge saaledes t
en Række, at de smaa Arer af disse Partialrækker danne en
Vinkel med Ksedcns Hovedare. Dette Spalte-Phænomen,
fom er i hoi Grad mærkværdigt, er blevet iagttaget og til-