Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

248 fra Java som det ferste Erempel paa en fossil- Flora fra en rcen tropist Egn. Med Hensyn til den Hvide de naae, flane Vulkanerne paa Java langt tilbage for de tre Grupper i Chili, Bolivia og Peru, ja endogsaa fer de to Grupper t Quito, Ny-Gra- nada og dct tropiske Merico. De storste Holder, de nævnte amerikanske Grupper naae, ere for Chili, Bolivia og Quito 20000 til 21600 Fod, for Meriko 17000 Fod. Dette er næ- sten 10000 Fod (SEtnas Heide) meer end den storste Hvide af Vulkanerne paa Sumatra og Java. Paa ten sidste O er Colossen Gunung Semeru det beieste endnu brændende Bjerg; det er den overste Spids af Javas hele Vulkanrække. Jung- huhn har besteget det i September 1844; Middeltcillet af hans Barometer-Maalinger gav 11480 Fed over Havets Overflade, altsaa 1640 Fod meer end Toppen af Wma; om Natten stod Thermomelret under 6°,2 6. Gunung Se- in crus ældre Sanskrit Navn var MahL-Möru (den store Meru), en Erindring om den Tid, da Malayerne optoge ben indifle Cultur; en Erindring om Verdensbjerget mod Nord, som efter Mahabharata er det mythiste Sæde for Brahma, Wischnu og de spv Dövarschi.^ Paafaldende er det, at ligesom de Indfødte paa Quitos Hoislette allerede fer ncgensomhelst Maaliiig havde gjættet, at Chimborazo ragede cp over alle andre Sncel'jerge i Landet, saaledes vidste Ja- vanerne ogsaa, at det hellige Bjerg Mahü-Möru, som kun er i en ubetydelig Afstand fra Gunung Ardjuno (10350 F.), naaer den storste Hoide paa Oen; og dog kunde her, i et sneefrit Land, Toppens ftørre Afstand fra Linien for den ne- derste evige Snecgrændse lige saa lidt lede Bedømmelsen, som Holden af et temporært, tilfældigt Sneefald. 84 Til Hoiden af Gunung Semeru, der overstiger 11000