Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

252 paa denne Regelmæssi'ghed i Formen. „Omeudffjondt", siger Hr. Junghuhn, „Overfladen af en 10300 Fod pøt Vulkan, Gunung Sumbing, feet i nogen Afstand viser sig som en uaf- brudt sevnt skraanende Flade af et Keglebserg, finder man dog ved nærmere Betragtning, at den bestaaer af lutter enkelte smalle Rygninger eller Ribber, der forneden stedse fjerne sig mere fra hinanden og blive bredere. De gerne ud fra Spid- sen af Vulkanen, eller endnu hyppigere fra en Heide, der ligger nogle hundrede Fod nedenfor Spidsen, og sprede sig til alle Sider lige ned til Foden af Bjerget, ligesom Stængerne i en Paraply." Disse lange Rygninger eller Ribber bugte sig undertiden et kort Stykke, men de dannes alle ved mellem- liggende Kloster af tre til fire hundrede Fods Dybde, som lobe vcd Siden af hinanden i samme Retning, og som lige- ledes blive bredere forneden. Det er disse Furer i Overfla- den, „som gjenfindes paa Skraaningerne af alle Vulkanerne Paa Oen Java: men de afvige meget fra hinanden indbyr- des paa de forffsellige Keglebserge med Hensyn til deres Middel-Dybde og Afstanden mellem deres Begyndelse foroven og Kraterranden eller den uaabnede Spids. G. Sumbing (10348 F.) horer til Antallet af de Vulkaner, der vise de stson- neste og meest regelmæssig dannede Rygninger, da Bjerget er blottet for Skov og bedækket med Græs." Ester de Maa- linger, som Junghuhn 93 har bekjendtgjort, vorer deres Antal vcd Forgreninger, alt eftersom Heldingsvinklen formindftes; i Bellet ovenover 9000 Fods Holde findes der paa G. Sum- bing kun omtrent 10 saadanne Rygninger, i 8500 F. Horde 32, i 5500 F. henved 72 og i 3000 F. Holde over 95; Hel- dingsvinklen astager samtidigt dermed fra 37° til 250 og til 10 01/2. Næsten ligesaa regelmæssige ere de paa G. Tengger (8165 F.), hvorimod de paa G. Ringgit ere blcvne