Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

255 Ma ad er, paa hvilke Jldmasserne vise sig paa Skraaningen af en Vulkan, fordi man i Striden angaaende Maximum af Faldvinklen for Lavastrommene undertiden forverler glodende Steenstromme (Llciggemasser), der bevæge sig i afbrudte Rækker, med sammenhængende Lavaslromme. Da man netop i den nyeste Tid saa ofte har omtalt det vigtige Spørgsmaal, der tillige angaaer Vulkanernes indre Beflaffnihed, om Sseldeuheden eller den fuldkomne Man- gel paa Lavastromme med Hensyn til Java, og dette Sporgsmaal, som jeg maa tilfoie, ikke er behandlet med tilstræk- kelig Alvor, synes det her at være Stedet at opfatte det fra et almindeligere Synspunkt. Det er vel sandsynligt, at alle Leddene i en Vulkangruppe eller Vulkanrække staae i visse almindelige Forhold til det fcelles Ildsted, Jordens smeltede Indre; men ethvert enkelt Individ viser ikke destomindre eien» dommelige physiste og chemiffe Virkninger ined Hensyn til Virksomhedens Styrke og Hyppighed, FlpdenhedenS Grad og Farve og Produkternes Stofforffjelligheder; Eiendommeligheder, som man ikke kan forklare ved Sammenligning mellem For- merne og Horderne over Havets nuværende Overflade. Bserg- colossen Sangay er ligesaa vedholdende i sine Udbrud, som det lave Stromboli; af to nær ved hinanden liggende Vul- kaner udkaster den ene Pimsteen uden Obsidian, den anden begge Dele paa samme Tid; den ene giver kun lose Slagger, ben anden Lava, som flyder t smalle Stromme. Disse charak- leristifle Virkninger synes desuden ikke altid at have været te samme i de forskellige Tidsrum af deres Virksomhed. Intet af begge kontinenterne kan man fortrinsviis tilskrive Sseldeiched eller fuldkommen Mangel paa Lavastromine. Pacifaldeude For- skjelle sremtræde kun i saadanne Grupper, hvor man maa ind- skrænke sig til historiske Tidsrum, som ligge os meget nær.